Tanzania: Par tog på safari, men ville aldrig tage på storbyferie under corona
Safarituren til Tanzanias nationalparker fra 22. september til 7. oktober i år havde allerede været planlagt i næsten et år, da Danmark i marts blev ramt af covid-19. Så ægteparret Steen og Birthe Christensen fik noget at tænke over, da verden begyndte at lukke ned.
»Vi havde håbet på, at Udenrigsministeriet ville ændre deres rejsevejledning, men det skete ikke. Så skulle vi overveje, om vi skulle droppe det helt eller tage af sted. Vi er begge pensionister, så vi undersøgte sagen og så på hinanden og sagde: Vi gør det«, fortæller parret fra hjemmet i Aabenraa.




























