Flyselskabet SAS er i dag blevet politianmeldt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Anmeldelsen sker som følge af manglende overholdelse af styrelsens påbud om at tilbagebetale ubrugte flybilletter. Det oplyser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i en pressemeddelelse.
En af dem, der stadig venter på refusion for en aflyst flyrejse, er Nathja Mortensen fra Hellerup. Hun mangler endnu at se omkring 4.500 kroner dukke op på kontoen med SAS som afsender.




























