0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bendtner er strandet i Dubai: »Vi gør alt, vi kan, for at komme hjem og har prøvet at finde en ansvarlig løsning i noget tid efterhånden«

Ifølge Nicklas Bendtner var han ikke rejst til Dubai, hvis han havde kendt til de nye typer af coronavirus.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rejser

Tidligere på ugen meddelte de danske myndigheder, at de ikke kommer til at hjælpe de danskere, der er strandet i Dubai, med at rejse hjem til Danmark.

En af de danskere er den tidligere fodboldlandsholdsspiller Nicklas Bendtner, der på Instagram fortæller, at han i øjeblikket forsøger at finde en vej hjem.

»Vi gør alt, vi kan, for at komme hjem og har prøvet at finde en ansvarlig løsning i noget tid efterhånden og respekterer og forstår alle de regler, der er udstukket fra Udenrigsministeriet«, skriver han.

Ifølge Bendtner rejste han til Dubai 4. januar, hvor Udenrigsministeriet blot frarådede alle unødvendige rejser til hele verden.

Dermed rejste han til byen, før Udenrigsministeriet 8. januar skærpede sin rejsevejledning, så alle rejser til hele verden blev frarådet.

Skærpelsen skete af hensyn til nye og mere smitsomme coronavarianter.

»Jeg var ikke taget afsted, hvis der havde været nye mutationer på det tidspunkt«, skriver Bendtner på Instagram.

Den tidligere landsholdsprofil er blot en af flere kendte danskere, der er rejst til Dubai, hvor der ikke er samme restriktioner som i eksempelvis Danmark.

Også den tidligere bokser Mikkel Kessler er rejst til Dubai i løbet af januar. Det samme er en række danske bloggere.

Deres beslutning om at rejse til Dubai på trods af myndighedernes anbefalinger har vakt en del opsigt herhjemme.

Årsagen til, at Bendtner og de andre danskere er strandet, er, at der siden fredag nat og fem dage frem er blevet lukket for al passagertrafik fra Dubai til Danmark.

Det skyldes en mistanke om, at testene, man kan få inden udrejse af Dubai, ikke er pålidelige.

Fra 9. januar har det været et krav, at alle rejsende til Danmark kunne fremvise en frisk coronatest, der viser, at de ikke er smittet med coronavirus.

Men Udenrigsministeriet har fået ’en henvendelse’, der har rejst mistanken om testene fra Dubai, lød det forleden i en pressemeddelelse.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Læs mere