Efter mere end halvandet år med strenge indrejserestriktioner åbner USA snart grænsen for færdigvaccinerede.

USA åbner dørene for færdigvaccinerede turister om 24 dage

Drømmer du om at rejse til Utah eller se andre seværdigheder i det store rejseland, USA, er det snart muligt for færdigvaccinerede. (arkivfoto) Foto: Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix
Drømmer du om at rejse til Utah eller se andre seværdigheder i det store rejseland, USA, er det snart muligt for færdigvaccinerede. (arkivfoto) Foto: Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA vil tillade færdigvaccinerede personer at rejse ind i landet både med fly og via landjorden fra den 8. november. Det er om 24 dage.

Det oplyser Det Hvide Hus.

Det bliver enden på over halvandet år med strenge amerikanske indrejserestriktioner på grund af coronapandemien.

USA har tidligere meddelt, at landet vil åbne for færdigvaccinerede engang i november. Fredag skriver Kevin Munoz fra Det Hvide Hus’ presseafdeling på Twitter, at datoen altså bliver 8. november.

Alle detaljer om USA’s genåbnede grænser er endnu ikke annonceret.

Det ligger dog fast, at der er mulighed for indrejse, hvis man er færdigvaccineret med en vaccine, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) eller Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Det inkluderer alle vaccinerer, der er blevet givet i Danmark.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her