Om to uger kan danske og europæiske rejsende igen komme til USA. Rejserestriktioner erstattes af vaccinekrav.

USA lukker op for rejsende fra 33 lande - også Danmark

WASHINGTON, DC - OCTOBER 25: U.S. President Joe Biden walks across the South Lawn after returning to the White House on October 25, 2021 in Washington, DC. Biden spent the weekend at his home in Delaware and then traveled to New Jersey where he visited an elementary school and a transit center earlier on Monday to talk about his Build Back Better plan. Chip Somodevilla/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

USA’s præsident, Joe Biden, har underskrevet et dekret om at ophæve indrejserestriktioner for færdigvaccinerede rejsende fra 33 lande.

Det oplyser Det Hvide Hus mandag.

Restriktionerne blev indført i begyndelsen af 2020, da coronapandemien bredte sig i verden.

Nu bliver de ophævet for det meste af Europa - herunder Danmark - og for lande som Kina og Indien.

»Det er i USA’s interesse at bevæge sig væk fra de land-til-landrestriktioner, der tidligere blev indført under coronapandemien«, meddeler Biden.

I stedet vil der blive indført krav om, at de rejsende skal være vaccineret mod corona.

Der gælder enkelte undtagelser fra dette krav. Blandt andet behøver børn under 18 år ikke at være vaccineret. Det samme gælder personer med visse sygdomme.

Erhvervsrejsende fra lande, hvor færre end ti procent af befolkningen er vaccineret, kan blive undtaget fra reglerne. Det gælder lande, der har mangel på vacciner.

Alle rejsende skal også kunne fremvise en negativ coronatest, fremgår det af Det Hvide Hus’ hjemmeside.

De nye regler gælder fra 8. november.

Reglerne pålægger desuden luftfartsselskaberne at sikre sig, at udenlandske rejsende kender de nye regler og får bekræftet, at passagerer er vaccinerede, inden de får lov at gå om bord på flyet.

USA lukkede ned for en meget stor del af den internationale flytrafik til landet i begyndelsen af 2020.

Reglerne, der altså er i kraft to uger endnu, betyder, at rejsende, der inden for de seneste to uger har været i Schengen-området, Storbritannien, Irland, Kina, Indien, Sydafrika eller Brasilien, ikke må rejse ind i USA.

USA’s regering havde tidligere varslet, at en ophævelse af de gældende rejserestriktioner var på vej.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her