Året før corona, 2019, blev på flere punkter et rekordår for turismen i København.
Byen havde 12,4 millioner overnattende turister som det højeste nogensinde – og cirka en million krydstogtsturister for første gang. 2019 var også året, hvor rejsebogsforlaget Lonely Planet havde København øverst på listen som bedste storby at besøge – og det kom i øvrigt i kølvandet på tv-stationen CNN’s kåring af byen som verdens bedste badeby.


























