Fra togstationen på Finse er der bare 30 skridt til Hotel Finse 1222. Det tager under en halv time, fra vi står af toget, til vi står på løjpen med vores lange ski.
Sol, fjeld og stilhed. Ingen veje, ingen biler, ingen pistemaskiner. Eneste lyd er sneens sprøde knirken under skiene, da vi i adstadigt tempo bevæger os hen over den snedækkede sø Finsevatnet mod højdedraget, hvor den store gletsjer Hardangerjøkulen lader sine hvide tunger strække sig ned mod søen.
Klokken nærmer sig 15.30, og selv om vi kun er i begyndelsen af marts, er der er her i norske Vestland fylke lyst til efter klokken 18, så vi kan snildt nå en tur ud over søen. Midtpå drejer vi til højre for at følge søens løb mod syd, hvor vi fortsætter en lille times tid.
Det er først, da vi vender om, at vi rigtig mærker, hvordan vinden er taget til. Nu blæser den lige i ansigtet på os. Men heldigvis ikke mere, end at vi kan nyde synet af fygningen, når sneen løber over søen i smukt bugtende mønstre, der fanger lyset fra den nedgående sol.
