Lyt til artiklen
Vi sidder på første række til et af verdens største cykelløb, uden billet – ud over den smerte i benene, vi har indløst ved selv at trampe os op på denne alpetop med udsigt til sneklædte bjerge hele vejen rundt.
Men uden en del træning i cykelsadlen i løbet af foråret havde det været noget nær umuligt at komme herop, hvor udsigten er ubeskrivelig smuk, hvor cykelløbet er inden for en armslængde – og hvor jeg møder en lille mexicaner, der har diamanter i stængerne – og som altid er en dag foran Giro d’Italias cykelfelt.
