Klokken er lidt over otte, da jeg trasker ned til Middelhavet for at vaske nattesøvnen af min krop. En sort kat betragter mig dovent fra sin plads i skyggen. Da jeg vender tilbage nogle timer senere, ligger den der stadig.
Intet i Kamari går særlig hurtigt, og dermed er den som de fleste andre græske badebyer. Men noget gør det her sted særligt: Sandet under mine fødder har samme farve som katten. Det er nok de færreste her i eftermiddagssolen, som tænker nærmere over hvorfor. Over, at de sorte sandkorn er fra den altødelæggende katastrofe, som for godt 3.600 år siden ramte Santorini og dens indbyggere med – ifølge Nasa – samme kraft som to millioner Hiroshima-atombomber.




























