Malta kæmper hårdt for at slippe af med et ry som festø for fulde englændere. Fokus på egne råvarer og en bæredygtig madindustri skal få de velpolstrede turister – i alle betydninger – til bordet.

Engang herskede johanitterne over Malta. Nu kommer man længst med kniv og gaffel

Malta var engang Middelhavets party-ø og kalder sig MTV Island. Nu går de efter gastro-turisterne her på vingården Ta' Betta, der egentlig skulle have været sommerhus for et ægtepar på øen.  Foto: Per Munch
Malta var engang Middelhavets party-ø og kalder sig MTV Island. Nu går de efter gastro-turisterne her på vingården Ta' Betta, der egentlig skulle have været sommerhus for et ægtepar på øen. Foto: Per Munch
Lyt til artiklen

Malta er den største #MeToo-fortælling inden for genren middelhavsøer. Stort set alle folkeslag har på et eller andet tidspunkt kastet sig frådende over øen 90 kilometer syd for Sicilien. Fønikere, romere, arabere, tempelriddere og johannitterne, The Knights of St. John (der hyldes den dag i dag, fordi de i det mindste holdt tyrkerne væk i 1500-tallet), franskmændene med Napoleon i spidsen og så selvfølgelig englænderne.

Englænderne rejste i 1979 og efterlod sig nogle ubrugelige trebenede stikkontakter, biler, der kører i den forkerte side, og en masse børn i skoleuniformer. På positivsiden er, at stort set alle taler bedre engelsk end vi turister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her