Kok og planteentusiast Sanne Holden Venlov guider til fem steder at spise og shoppe madvarer i Marrakesh.

Gastrostafetten: »Det smagte simpelthen for vildt altså«

Det er tæt på en synd at komme hjem fra Marrakech uden at have købt sig fattig i krydderier. Foto: ©visitmarrakech&region
Det er tæt på en synd at komme hjem fra Marrakech uden at have købt sig fattig i krydderier. Foto: ©visitmarrakech&region
Lyt til artiklen

»Når jeg tænker på Marrakesh, er det et stort sanseindtryk, der står tilbage. Intet andet sted i verden er jeg blevet bombarderet med så mange sanseindtryk. Og selv om jeg gerne undgår at flyve, er Marrakesh et sted, jeg gerne vil besøge igen. For et gastronomisk menneske er Marrakesh et meget inspirerende sted, og du bliver selvfølgelig nødt til at besøge medinaen. Det kan være meget turistet med dresserede aber og fotofælder, men uden for sæsonen, eksempelvis i december, er det anderledes afdæmpet. Jemaa el-Fna-pladsen bliver om aftenen transformeret til et mekka af madboder med smagsprøver. En slags street food-område med virkeligt passionerede mennesker. Der er mange gode gastronomiske oplevelser; grillspyd med köfte, friske dadler, tagine, mandeldrik, hvinende søde kager, myntete og friskpressede juicer«.

»Hvis du skal købe krydderier med hjem fra Marrakesh, så gør det i boderne i de små snørklede sidegader ved Mellah-markedeti det jødiske kvarter i den sydlige del af medinaen. Her er krydderierne stablet sirligt op i flotte pyramider, som jeg ikke forstår, hvordan de laver og hvordan kan blive stående. Krydderierne er friskere end dem, vi kender fra supermarkedet, og superintense i smagene, og jeg har købt rigtig meget med hjem. Især ras el hanout og ægte safran, som du kan få til en tredjedel af prisen herhjemme. Deres paprika er vild og smager ikke af støv, men er sød og spicy og meget aromatisk. Det hele bliver vejet af på små fine vægte. Man kan ikke købe for mange krydderier, så kom dem i fryseren derhjemme. Der holder krydderierne sig fint«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her