Maskinen fra Oslos lufthavn Gardemoen til Tromsø er fuld. Helt fuld. Mens vi venter i gaten, hvor der er udsigt til et hvidklædt vinterland, høres et væld af forskellige sprog: tysk, engelsk, dansk, lidt norsk og ikke mindst mandarin. Mens jeg får møvet mig ind på min plads ved siden af en stilfærdig, ældre nordlænding iført uldtrøje og støvler, kommer den ene asiatiske passager ind efter den anden. De fleste er klædt i farverigt designertøj. Smarte solbriller er skudt op i panden, og der bæres på håndtasker fra eksklusive modehuse. De synes rejsevante og selvsikre, og SAS har i dagens anledning måttet udvide Plus-sæderne helt ned til række 11.

Dette unge, asiatiske jetset og alle vi andre er nu klar til at sætte kursen mod Norges nordligste storby, hvis indbyggertal er vokset til næsten 88.000 inden for de seneste år. Kalenderen siger slutningen af januar, og temperaturen er på minus otte grader. For et par årtier siden ville man have regnet det for tudetosset at begive sig op på så nordlige breddegrader på denne tid af året, men verden er i forandring.