0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Forladt banegård i Berlin: Her venter du forgæves på S-toget

I 1920’erne var der travl trafik på en S-togslinje til en Siemens-fabrik i Berlin. Nu er der kun ruiner tilbage, men det overvejes at få trafik på strækningen igen.

FOR ABONNENTER

Stiller man sig til at vente på S-toget på Bahnhof Wernerwerk i det nordvestlige Berlin, må man påregne at komme til at vente længe. Det er nemlig tæt på 40 år siden, at det sidste tog forlod perronen. Engang var stationen en af byens travleste og bragte hver dag industriarbejdere i tusindvis til og fra arbejde. Wernerwerk Bahnhof er opkaldt efter Werner Siemens, som i slutningen af 1800-tallet grundlagde en af Tysklands mægtigste virksomheder.

I dag ligger banen øde hen og er et Denkmalschutz, et beskyttet mindesmærke over en stribe intensive kapitler af Berlins dramatiske historie. Banen krydser flere trafikerede gader og veje og man kan således nemt besøge stedet, bøje nakken og betragte de massive stålkonstruktioner, der er tilbage af de 4,5 km lange banestrækning fra Wernerwerk Bahnhof videre til Bahnhof Siemensstadt og endelig endestationen Bahnhof Gartenfeld. Skinnerne er væk, kun sveller og skærver ligger tilbage.

Siemens-fabrikkerne i Berlin oplevede i starten af 1900-tallet så voldsom vækst, at man slet og ret kaldte den nye bydel hvor de lå, for Siemensstadt. Da man rundede 57.000 ansatte i de brølende 1920’ere, var trafikken fra byen og ud til byens største arbejdsplads lang og besværlig og ofte ramt af trafikpropper.

Derfor foreslog fabriksledelsen Deutsche Reichsbahn at bygge en linje på det eksisterende S-banenet, der kunne fragte folk lidt nemmere ud til arbejdet i Siemensstadt. God idé, tænkte jernbanefolkene og indvilgede i at stå for driften, hvis Siemens betalte opførelsen af strækningen og tre stationer. Banen åbnede i 1929 og var en bragende succes fra dag ét. I tiden frem til Anden Verdenskrig var der fremskredne planer om at forlænge banen og industrieventyret, anført af den nazistiske arkitekt Albert Speer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce