Slottet troner majestætisk på toppen af den store klippe midt i byen. Dets evige tilstedeværelse, synligt fra alle dele af byen, minder en om, at Edinburgh har en lang historie med krige og ufred, mørk middelalder, pest og kolera.
Men Skotlands hovedstad byder på meget andet end en dyster historie. Et rigt kulturliv, et væld af shoppe-muligheder, anmelderroste restauranter og ikke mindst hyggelige pubber.
Neden for Edinburgh Castle løber byens oprindelige hovedgade 'The Royal Mile'. En bred, brostensbelagt gade med fornemme huse på begge sider. Engang strakte over 200 små sidegader, de såkaldte 'closes', sig ud fra begge sider af The Royal Mile, ligesom små fiskeben ud fra rygraden.
Gennem tiden er en del af disse nedlagt, når der skulle bygges nye og større huse, og i dag er under halvdelen tilbage. Som man kan se, vel at mærke. For hvad mange ikke ved er, at der ligger en by under byen. Neden under nogle af disse fine bygninger ligger en række glemte 'closes'. Små gader, der simpelthen blot er blevet bygget hen over.
Glemt og gemt under jorden
Sådanne gader er Mary King's Close, Craig's Close, Pearson's Close og Allan's Close. Fire gyder, ikke meget mere end en meter brede, der er blevet glemt og gemt nede under fundamentet af 'Royal Exchange', Edinburghs børs. I stedet for at jævne de fire gader og dets tilhørende huse med jorden, så valgte man i det 17. århundrede simpelthen blot at bygge ovenpå.
I flere hundrede år lå gaderne således glemt under jorden. De nederste huse af de engang 12 etager høje bygninger er stadig intakte. Besøgende kan komme på en guidet rundtur, hvis de altså tør.
For de lokale siger, at det spøger hernede. Sjælene fra indbyggerne i de fire closes, som ifølge historierne blev efterladt hernede for at dø, dengang pesten hærgede Edinburgh. For at undgå yderligere spredning blev beboerne lukket inde i deres huse. Flere af dem så aldrig dagens lys igen, og de mørke closes blev deres endeligt.
Tør du komme på besøg?
Politiken guider dig til den glemte by under jorden og alt det andet, du skal opleve på en tur til Skotlands hovedstad.
Klokken 9: Morgenmad på Foodies at Holyrood
Læg tidligt ud med en gedigen morgenmad på Foodies i bydelen Holyrood. Caféen har som mål at støtte så mange lokale skotske producenter som muligt, så havregrøden med enten kanel og æble eller diverse bær er fra firmaet Stoats i Edinburgh, cheddarosten er fra Isle of Mull og syltetøjet fra South Queensferry.
Vælg en friskpresset appelsinjuice eller smoothie med mango, banan og jordbær, dampende varm kaffe, friskbagte croissanter, scones eller bagels, hjemmelavet müsli, eller måske kokken Andrews hjemmelavede supper (Andrew står op klokken fem hver morgen for at lave dem).
Sæt dig ved bordene i morgensolen udenfor blandt de græsgrønne krydderurter, der gror lystigt i kummerne, eller – hvis Edinburghs vejr er, som det er mest: lidt blæsende og til tider lidt koldt – indenfor i de skandinavisk inspirerede lyse og enkle træmøbler blandt lokal, udstillet kunst.
Både ude og inde er der fri wi-fi, så du eventuelt kan planlægge dagens oplevelser. En morgenmadskurv med to stykker toast med tilhørende smør og syltetøj, et stykke wienerbrød samt juice, kaffe eller te koster kun 45 danske kroner.
Foodies at Holyrood, 67 Holyrood Road.
Klokken 10: Rundtur i parlamentet
De ventede i 300 år på at få deres eget parlament, men da de fik det – i 2004 og med delvist selvstyre – kom parlamentsbygningen til at koste 10 gange mere, end der var budgetteret med. Det er ikke noget, der falder i god jord hos de nærige skotter, som siden har haft parlamentets pris som fast diskussionsemne ved ethvert middagsselskab. Fem milliarder kroner kom bygningen, der mest af alt ligner et betonlejlighedskompleks fra det tidligere Sovjetunionen, beklædt med nogle lange træpinde, til at koste.
Ifølge den catalanske arkitekt, den nu afdøde Enric Miralles, så skulle bygningen forestille noget, der er vokset direkte op af den skotske klippegrund. Og det kan måske forklare de skæve linjer i de tre hovedbygninger, hvor 129 parlamentsmedlemmer har deres daglige gang.
Tag på en times rundtur rundt i bygningen med en guide for at få et nærmere indblik i bygninges indre arkitektur – blandt andet folketingssalen, The Chamber, hvor medlemmerne diskuterer undervisning, sundhedsvæsen og kultur (andre emner, som for eksempel forsvar og finanspolitik hører fortsat under den britiske regering).
Skotlands parlament, for enden af Holyrood Road og Canongate Road.
Klokken 11: Palace of Holyroodhouse og Holyrood Abbey
Lige ved siden af parlamentet ligger Palace of Holyroodhouse, som er den britiske dronnings hjem, når hun hver sommer besøger i Skotland. Selve paladset blev bygget omkring år 1500, men den bagvedliggende klosterkirke, Holyrood Abbey, er helt tilbage fra 1128. I dag står der kun dele af kirkens skib og et par tårne tilbage, de tavse vinduesrammer strækker sig mod den blå himmel, da taget for længst er styrtet sammen.
Inde i paladset, hvor de europæiske politikere tilbage i 1993 indgik Edinburgh-aftalen, som har stor betydning for netop Danmarks medlemskab af EU, kan man besøge de såkaldte State Apartments med den imponerende tronsal, spisesalen og de kongelige gemakker. På etagen oven over boede Mary Queen of Scots under de seks dramatiske år, hvor hun ledede landet. Det er også her, hendes sekretær, italieneren Rizzio, blev dolket ihjel i 1566.
Adgang til palads og kirke koster cirka 90 danske kroner per voksen. Man kan låne gratis audioguides.
Palace of Holyroodhouse, for enden af Canongate Rd.
Klokken 12: Royal Mile og ned til Princess Street
Efter dit besøg i parlamentet og i Holyroodhouse er det tid til at begive sig lidt ud i den frisk luft og opleve Edinburghs gader og kvarterer.
Gå op ad Canongate Road, som er en af de fire veje (de tre andre er High St., Lawnmarket og Castlehill), der til sammen udgør The Royal Mile. Denne over halvanden kilometer lange gade, der ender ved Edinburgh Castle, er fyldt med souvenirbutikker, hyggelige pubber og gamle, men bemærkelsesværdige bygninger. For eksempel Canongate Tolbooth med sit karakteristiske tårn. Huset var tidligere et fængsel, men huser nu The People's Story – et museum i fire etager, der fortæller om almindelige menneskers dagligdag i Edinburgh de seneste århundreder.
Længere oppe ligger det berømte John Knox House fra 1470, der blot er blevet endnu mere bemærkelsesværdigt af, at det gamle hus er blevet bygget sammen med den nye og moderne bygning, der huser The Sottish Storytelling Museum.
Efter et kig ind i St. Giles-katedralen drejer du fra Royal Mile til højre ind på The Mound og begiver dig ned mod Edinburghs nye bydel, New Town. Gennem Princess Street Gardens med udsigt til det dystre, men imponerende Scott Monument og de mange andre monumenter på Calton Hill mod øst.
Princess Street er spækket med tøjbutikker og stormagasiner, hvor visakortet kan gløde i takt med de skotske sækkepibespillere, der har taget plads flere steder langs det brede fortov.
Klokken 13.30: Frokost på Browns i George Street
Princess Street er den sydligste gade i det kvarter, der kaldes New Town. New Town var indtil slutningen af 1700-tallet et sumpområde, men et ambitiøst byplansprojekt drænede området, hvorefter arkitekten Robert Adam blev hyret til at skabe dette helt nye boligkvarter. I dag regnes New Town som et af Storbrittaniens fineste eksempler på georgianske huse.
Mellem Princess Street, George Street og Queen Street ligger en række helt ensartede gyder, som i dag er gågader. Blandt andet Rose Street, som er kendt for sine mange pubber. Men god øl gør det ikke alene, der skal også mad til at holde motoren – og bentøjet – i gang.
Spis frokost på Browns Bar & Brasserie i George Street. Her kan du få to retter for lige over 100 danske kroner. Prøv for eksempel store svampe med spinat og gedeost til forret og krebsehaler, krabbe og koriander-fiskekager til hovedret. Begge smager eminent og ligger ikke for tungt i maven til eftermiddagens strabadser. Du kan dog også vælge britiske klassikere som pie og steak eller burger med pommes frites eller afternoon tea, der heller ikke i Skotland må forveksles med blot en kop te. Næh, afternoon tea består af lakse- og agurkesandwiches, scones med smør og syltetøj, diverse kager samt selvfølgelig en kande te eller kaffe.
Maden indtages i lyse, men hyggelige omgivelser, hvor palmer og ovenlysvinduer giver god kontrast til de mørkebrune lædersofaer og barstole.
Browns Bar & Brasserie, 131-133 George Street.
Klokken 14.30: Gå tilbage op til Royal Mile og Edinburgh Castle
Nu kommer dagens mest strabadserende punkt. Der er nemlig kun én vej til Edinburgh Castle, og det er netop OP. Du kan vælge mellem den støt stigende, men længere vej forbi det kendte og prominente Balmoral Hotel og over North Bridge, den lidt stejlere vej op gennem The Mound (samme vej, du kom ned) eller den korteste, men stejleste vej: trapperne direkte op ad klippeskråningen fra Princess Street Gardens.
Uanset hvad undgår du ikke sved på panden og et hektisk åndedræt, inden du når indgangen til slottet på Castle Esplanade. Måske er det ikke så skidt, at der ofte er lang kø til billetlugerne. Så kan man passende få vejret igen, mens man venter og nyder den storslåede udsigt over byen. Er du ikke vild med køer, kan det betale sig at booke sin billet til slottet på nettet – prisen er den samme (cirka 120 danske kroner per voksen), men så kan du hente din billet i en af de opstillede automater lige ved indgangen til slottet.
Vel inde må du ikke gå glip af kanonerne på Argyle Batteriet (blandt andet The One O'Clock Gun, som selvfølgelig kun skyder et skud klokken et i stedet for 12 skud klokken 12, for det er jo langt billigere for de nærige skotter), det lille St. Margaret's kapel (Edinburghs ældste bygning), hundekirkegården neden for den store kanon, Mons Meg, de skotske kronjuveler og regalier, det royale slot og Great Hall samt områdets mest imponerende bygning, midt på den udslukte vulkan og de bare klipper, Scottish National War Memorial, opført til ære for de 150.000 skotter, der faldt under Første Verdenskrig.
Har du mere overskud, byder området også på National War Museum of Scotland og den officielle residens for borgens guvenør, Governor's House. Hvis du da ikke bare vil tage et hvil og en kop kaffe i en af borgens to caféer.
Edinburgh Castle, Castle Hill.
Klokken 16.30: The Scotch Whiskey Experience
Efter den omgang traven – Edinburgh er forholdsvis komptakt, og derfor er fødderne det bedste transportmiddel rundt i byen – kan det være rart at sætte sig til rette i en whiskytønde og blive ført gennem whisky'ens historie. Dette er muligt i The Scotch Whiskey Experince, lige neden for Castle Esplanade.
Ud over whiskytønderne får du en beskrivelse af de fire store whiskyområder i Skotland og deres særegenheder under kyndig vejledning af en guide. Lugt til de fire forskellige små glas og vælg, hvilken du bedst kan lide. Både en gratis smagsprøve og selve glasset hører med i prisen.
Til sidst bliver du ført ind i verdens største whiskysamling. Diageo Claive Vidiz har samlet næsten 3.500 flasker whisky, som han har givet The Scotch Whisky Experience lov til at udstille. Se for eksempel et helt skaksæt, hvor spilleren, der tager en brik, skal drikke indholdet af brikken.
The Scotch Whisky Experience, 354 Castle Hill.
Klokken 18: The Real Mary King's Close
"Gardi-loo," råber den spinkle pige som en advarsel, idet hun tømmer spanden med afføring ned ad den smalle gade. Afføringen blander sig med blodet fra de slagtede køer, der løber ud fra et af husene længere nede ad gyden, og det fortsætter i en uskøn blanding ned ad den stejle gade mod søen i bunden.
Her i den glemte by under jorden ligger en af Edinburghs største og mest spektakulære attraktioner. Her får man et indblik i, hvordan livet var for beboerne i de små sidegader til The Royal Mile tilbage i det 17. århundrede. De fine folk som Mary King og hendes datter boede i forhuset, mens de mere fattige holdt til i de små 'lejligheder' i baghusene. Og det er netop Mary Kings datter, Jonet, som viser os rundt i de uhumske gader, der ligger gemt under The Royal Exchange. Eller det vil sige, det er nok nærmere en skuespillerinde, klædt ud som Jonet, der viser os rundt. Men hun gør det med sådan en indlevelse, at man føler sig hensat til forholdene her i slummen for flere hundrede år siden.
»Åh, jeg har glemt at tage vasketøjet ind«, lyder det fra Jonet, da hun viser os ned ad Mary King's Close og peger op på tørresnorene over os. I et af husene bor Andrew Chesney. Ifølge historien nægtede han at forlade sit hus, da regeringen besluttede at bygge oven på det. I dag huserer hans spøgelse de glemte gader under jorden. Det samme gør den lille pige, Anni. Hun blev efterladt af sin familie, da de flygtede fra pesten. Og de tog alle familiens ejendele med. Inklusive Annis yndlingsdukke. Den historie er gået verden rundt, men er ikke mindre skræmmende, når man kommer ind i Annis værelse og ser de mange dukker, som de besøgende har lagt til det lille spøgelse.
Turen ned i The Real Mary King's Close er ikke for børn under fem år og sarte sjæle. Men for alle andre er det en kæmpe oplevelse og en lærerig indføring i Edinburghs historie.
The Real Mary King's Close, 2 Warrington's Close.
Klokken 20: Middag på The Witchery
En af Edinburghs bedste – og nok den mest berømte – restauranter ligger lige neden for slottet på The Royal Mile. Vil du have bord en fredag eller en lørdag aften om sommeren, skal du booke i god tid, men søndage og hverdage er det til at komme til uden bestilling. Uanset om du får plads i de gamle, lavloftede og mørke lokaler med tunge egetræspaneler i den oprindelige bygning fra det 16. århundrede ud mod The Royal Mile eller i The Secret Garden lidt nede ad den stearinlysoplyste 'close', så er både atmosfæren og maden helt i top.
Prøv den skotske Seafood platter med friskfanget hummer, østers, kæmperejer, muslinger, krabbekød og laks eller de grillede kammuslinger i hvidløg fra Isle of Mull. Er du ikke til fisk, kan du vælge mellem fois gras, andelever med sky på ristet brød, eller frisklavet tartar rørt med løg og kapers (og med en rå vagtelæggeblomme til) til forret og det fineste oksekød i form af en Wellington-steak eller den skotske nationalret, haggis, til hovedret. Alt serveres smukt anrettet i stearinlysenes skær.
Restauranten tilbyder en tre retters menu for lige under 300 danske kroner, mens à la carte-retterne er en smule dyrere, hvis man selv ønsker at sammensætte menuen. Uanset hvad skal man levne plads til den blandede desserttallerken: chokoladetærte, rarbarbertrifli, budding og Burnt Cambridge cream. Mere kunstnerisk bliver det ikke.
The Witchery, Castlehill.
Klokken 22: Øl i Beehive Beergarten i Grassmarket eller The Dome på George Street
Efter en lang dag er det perfekt at slutte af med en stor kold fadøl eller en drink. Førstnævnte indtages bedst i Beehive Beergarten i Grassmarket. Denne plads for foden af Edinburghs Castles sydside (følg skiltene og gå ad trapperne ned fra Castle Hill) har en noget skummel fortid. Indtil 1700-tallet var her offentlige galger, hvor mere end 100 gik i døden for deres presbyterianske tro. Siden har pladsen lagt brosten til en række optøjer, men i dag pryder barer og restauranter pladsen. Hos Beehive kan man nyde den kolde fadøl i deres hyggelige gårdhave – husk dog at sænke lydniveauet efter klokken 22, lyder advarslen på et skilt ved pubens indgang.
I en helt anden boldgade og et helt andet kvarter ligger The Dome på George Street. Her byder korintiske søjler og en rød løber indenfor til det mest fantastiske rum under en kæmpe kuppel med glasmosaik. Umiddelbart kunne man godt tro, at her kun er adgang for folk i jakkesæt eller lange kjoler, men klientelet er blandet, og cowboybukser går sagtens an. En gin og tonic koster lige under 45 danske kroner, altså mindre en på en tilsvarende bar i det københavnske natteliv. Så der er ingen grund til ikke at slutte en lang dag i Edinburgh af blandt palmer og lysekroner – lige så majestætisk, som det nu oplyste slot, der troner højt over byen.
På café med Harry Potters morfortsæt med at læse
.JPG)
.JPG)
