Det er en råkold forårsdag i det østlige London. Solen begynder så småt at give varme i kinderne.
Denne søndag formiddag tages der forskud på gadelivets glæder. Columbia Road forvandles lige efter kirketid til et livligt blomstermarked med sælgere, der ser skævt til fotoskydegale turister og med Michael Caine-dialekt falbyder friskskårne buketter med et »all right, lov’« til alle med langt hår.
