Mine barndomsminder om London er en stor, grå by med tung trafik og smog. Nedlagte fabrikker, gasværker og halvrustne dokker og værfter prydede helt op i 1980’erne store dele af Themsens bredder, og noget så eksotisk som haver i skyskrabere og økoprojekter med genbrug af byggematerialer havde kun de færreste forestillet sig.
Margaret Thatchers England er historie nu, og London har været igennem en grøn revolution. Industrierne langs floden er for længst omskabt til dyre boliger og rekreative områder. Overalt forsøger man at inddrage organiske indslag – og små oaser, hvor planter skaber nærvær, bliver flere og flere. Nu er der bistader og taghaver på mange af byens højhuse, og nede på gadeplan dukker der ustandselig haveprojekter med social og økologisk profil op som f.eks. Camley Street Natural Park bag den store station King’s Cross/St. Pancras.
