De over 1.200 kilometer kyststrækning med kridhvidt sand, palmer og blåt vand er uden sammenligning solskinsstaten Floridas største trækplaster. Men storbyen Miami har i de senere år også opnået et ry som det sydlige USA’s kunstcentrum, ikke mindst takket være den årlige kunstmesse, Art Basel Miami Beach.
Så når kroppen har brug for skygge, og hovedet brug for stimulus, er det godt at vide, hvor man skal gå hen – vi guider til fem af Miamis bedste kunst- og kulturoplevelser.