En ældre mand står med en pensel og en spand vand midt i Fuxing-parken i Shanghai.
I skyggen af et enormt magnoliatræ giver han sig til at skrive kalligrafi på fliserne. De smukke tegn tager form og bliver til små digte, inden de et øjeblik efter er fordampet igen. Flere er stimlet sammen omkring manden, der udfører denne tusind år gamle tradition for kinesisk street art. Det er øjeblikkets skønhed. Synet skal nydes i nuet, inden livet går videre.




























