At gå i skyskraberlandskabet i Shanghais Pudong-bydel føles som at være i en science fiction-film.
Pudong var indtil 1990 rismarker på den anden side af Huangpu-floden. Alt er helt bogstaveligt nytænkning og nybygning fra bunden. En kinesisk vision af en moderne by, som i år krones med det 632 meter høje Shanghai Tower, hvortil du kan ankomme med 430 km/t. med Maglev-toget direkte fra lufthavnen.




























