Shanghai har for længst overhalet New York, Paris og London i størrelse. Nu er Kinas kæmpestore finansielle kraftcenter også ved at blive verdens måske bedste by at shoppe i.
Den mest berømte handelsgade i Shanghai er uden tvivl Nanjing Lu midt i byen. Men som i så mange andre byer skal man væk fra gågaden for at finde det tjekkede, det skæve, det mondæne og det fantasifulde. Især i den del af byen, der kaldes Den Franske Sektor virker mulighederne nærmest uudtømmelige.




























