Selv på toilettet er der instruktioner i, hvordan man smager vin, hvilket måske er meget naturligt, eftersom Yeatman er et vinhotel på Douro-flodens Gaia-bred med udsigt til Porto.
THE YEATMAN HOTEL
- Stor brusekabine med to brusehoveder
- Tæt på portvinshuse
- Flot udsigt
Skidt
- Langt fra offentlig transport
- Småfejl i michelinrestaurant
- Myrer på værelset
The Yeatman Hotel,
Rua do Choupelo,
4400-088 Vila Nova de Gaia, Porto, Portugal
Tel +351 22 013 3100
Hotellet er fra 2010 og tilhører luksusklassen i det nordvestlige Portugal og ligger i hjertet af portvinsfremstillingen.
Portvinshuse som Taylor’s og Sandeman ligger i bogstaveligste forstand inden for spytteafstand.
LÆS OGSÅ Besøg Lissabons gamle røverbuler, der er blevet trendy
Hver torsdag arrangerer Yeatman vinmiddage i et intimt lokale, hvor en producent eller vinmager fortæller om sit produkt.
Turengårtil.dk deltog i en smagning med Mário Negreiros fra Quinta das Amendoeiras-vingården i Douro-regionen. Middagen kostede ca. 400 kroner, og der blev hverken sparet på maden eller vinene, for som Yeatmans vindirektør, Beatriz Machado, siger:
»Vinen er den vigtigste vært på hotellet«, og Yeatmans motto er da også: ’Portugal rundt i 82 vine’.
Weekendguide: Lad dig forføre af Lissabons charmeYeatman er femstjernet, og værelse 101 er da også superlækkert, selv om det ligger i hotellets fjerneste afkrog. Glasdøre fører ud til en stor terrasse med en fabelagtig udsigt over Duoro-floden og Porto.
På badeværelset er der dobbeltbrus til de romantiske. Alle værelser har vinnavne, og nummer 101 er opkaldt efter Casa de Cello-vingården.
Mad og drikke
Restauranten under køkkenchefen Ricardo Costas ledelse har en michelinstjerne, og det smages på trods af et par småfejl som en sene i lammekødet.
Turengårtil.dk smagte sig igennem otte retter plus diverse små overraskelser. Hummer, vildt, lam, oste og chokolader skyllet ned med portugisiske vine skabte en næsten perfekt aften.
LÆS OGSÅ Læserne har talt: Her kan du opleve de bedste vinsmagninger
Morgenmadsbuffeten var fortræffelig. Udelukkende friske, hjemmelavede og for manges vedkommende økologiske produkter var skyld i, at der aldrig blev plads til frokost.
Listeprisen er 320 euro, ca. 2.400 kroner, men den kan stort set aldrig bruges til noget.
Turengårtil.dk tog et trenætters tilbud på 150 euro per nat, hvor morgenmad ikke var inkluderet.
fortsæt med at læse




























