luksus. Carsten Mogensen skulle ikke undvære sin 'Rudolf' på SAS-turen fra Tokyo.
Foto: Privatfoto

luksus. Carsten Mogensen skulle ikke undvære sin 'Rudolf' på SAS-turen fra Tokyo.

Læsertip

Læsernes SAS-oplevelser: Med plads til Rudolf og jagt på blind passager

SAS kæmper med økonomien, men humoren hos de ansatte er i orden.

Læsertip

I kølvandet på SAS' krise har Turengårtil.dk bedt læserne om at huske tilbage på deres bedste og sjoveste oplevelser med det skandinaviske flyselskab. Fra nødlandinger i det nordligste Grønland til kaptajner, der har haft travlt med at få passagerne frem og på ferie.

En nødudgang i underskud

Kort før afrejse med SAS’ Boeing 767 fra New Delhi til København fik vi at vide, at man ved ankomst til Delhi havde glemt at ’disarme slides’ ved højre bagdør. Da man udefra åbnede døren, foldede nødslisken sig ud. Og hvad gjorde man så?

Der var ingen reservedele i Delhi, så i stedet for at lade flyet vente mange timer på ny sliske, valgte kaptajnen at flyve med tre brugbare nødudgange hjem, mod at ca. 40 passagerer blev ’sat af’. De fik 1-2 dages ekstra ophold i Delhi samt en økonomisk kompensation. Og 767’eren kom hjem.

Povl Dons Christensen, København

Altid lune boller

Kort efter take-off beretter kabinepersonalet – oftest på klingende svensk – at salgsvognen snart kommer gennem kabinen, og at der serveres en anretning til passagerer på business og economy extra med lune boller.

Uanset tidspunkt på de europæiske destinationer gør SAS-personalet en dyd ud af, at bollerne er lune. Afhængig af temperament kan man synes, at det er lidt gammeldags på en Damernes Magasin-Korsbæk-agtig måde at fremhæve lune boller.

Claus K. Nielsen, Hellerup

Med Rudolf forrest

For et par år siden skulle jeg hjem fra Tokyo, sammen med mit rensdyr. Nu synes jeg, det var lidt synd at sende dyret ned til bagagen, så jeg spurgte, om ikke rensdyret måtte komme med i kabinen. »Selvfølgelig«, sagde SAS-personalet, og så blev vi ellers installeret på business i hver sit sæde. Det kalder jeg god service.

Carsten Mogensen, Køge

For børn og barnlige passagerer

Jeg skulle for et par år siden hjem på juleferie i København fra Bruxelles.

Der var rigtig mange børn med på denne tur. Jeg sad på en gangplads lige bag ved tre små børn. Den rare steward uddelte puslespil og plysbamser til børnene. Da han passerede mig, spurgte jeg, om jeg ikke også måtte få en bamse. Han kikkede stift på mig og min øl og sagde, at jeg var for gammel. Men da jeg bedyrede, at jeg er meget barnlig, grinede han og gav mig en lille plyselg, som jeg har endnu.

Hanne Hendriksen, Bruxelles

Kulturkløft for sjov

Efter to måneder i Indien med to børn på 4 og 7 år var der hjemve. At komme om bord på SAS-flyet i New Delhi var som at komme hjem. De fantastiske stewardesser serverede øl og Gammel Dansk og underholdning til børnene.

Flyet blev fyldt op med indere og kun en anden dansk familie. Filmen, der blev vist, var ’Mr. Bean i Amerika’. Inderne så filmen, vi danskere lå flade af grin, men der var ikke en eneste inder, der trak på smilebåndet under hele filmen. SAS var vist ikke helt tunet ind på indisk humor.

Michael Nørgaard

Den første gang

Min første flytur var selvfølgelig med SAS, og ligesom det første kys huskes den stadig som den bedste.

Med rute 428 fløj jeg 28. juli 1957 fra Kastrup til Malmø tur-retur. Min far havde hos ’luftrejsebureauet’ i Dagmarhus købt to voksen- og to børnebilletter for det svimlende beløb af 72 kr., men så var der også inkluderet busrejse fra Rådhuspladsen til Kastrup.

Da jeg kun var 8 år dengang, husker jeg oplevelsen mere som lidt farlig end direkte sjov, og opholdet en times tid i ventesalen i Malmøs lufthavn var ikke det mest oplivende ved turen. Men bagefter var der ikke grænser for, hvor sjovt det havde været at prøve at flyve for første gang.

Flemming Thomsen, Værløse

Nødlanding med indkvartering

I 1991, da SAS fløj direkte mellem København og Los Angeles, konstaterede kaptajnen på vej hjem fra L.A., at der var læk på benzintanken. Flyet måtte derfor sikkerhedslande i Churchill, en af de nordligste byer i Canada.

Da der ikke var hotelværelser nok i byen, blev vi indkvarteret hos indbyggerne. Jeg sov sammen med to andre hos en lærerfamilie. Næste morgen fik vi at vide, at det ville tage ca. 15 timer, før der kom et nyt fly til os. SAS havde i mellemtiden sørget for, at alle restauranter og butikker tog imod os, så vi kunne få mad, tøj og andre fornødenheder på SAS’ regning.



Min lærerfamile tog os ud og se mindesmærket for Jens Munk, der overvintrede her i 1624. Derefter gik turen til deres isbjørnefængsel, hvor de bjørne, der kommer for tæt på byen, ’arresteres’, indtil isen fryser igen. Der var to bjørne i fængslet. Jeg spurgte, om de fodrede bjørnene, men det var de holdt op med, da bjørnene ellers bare kom igen til det behagelige liv i fængslet. Så de fik kun vand.

En oplevelse for livet, hvor SAS med en fantastisk service fik vendt en kedelig oplevelse til noget positivt.

Troels Jakobsen

Jagt på blind passagerer

I sommeren 2010 var jeg med nogle venner på vej hjem fra Bruxelles. Vi sad i flyet og ventede og ventede. Imens bredte der sig en irriteret stemning – mange skulle nå forbindelsesfly i Kastrup, og resten ville bare gerne hjem. Men vi blev ved at holde parkeret ved gaten. Så begynder vi endelig at rulle, men i stedet for at køre til startbanen taxier vi hen til en fjernstandplads, hvor vi parkerer.

Over samtaleanlægget fortæller kaptajnen så, at vi sådan set er klar til at lette – og har været det et stykke tid, men at vi desværre ikke kan tage af sted lige med det samme, fordi piloterne kan høre bankelyde fra lastrummet og derfor har tilkaldt assistance.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Og det kom der. Handlingspersonale, politi, hunde og ambulance. De gik i gang med at gennemrode flyet fra ende til anden. Imens pressede alle passagerer ansigterne mod de små ruder for at kunne følge med i showet. Efter 30 minutter måtte kaptajnen berette, at man ikke havde fundet nogen blinde passagerer og vi derfor stærkt forsinkede nu kunne vende næsen hjemad.

Jakob Dahl Klausen

Udkald ved blikbakke

I 1991 med SAS fra Tallinn til København via Stockholm. Intet udkald til flyet, ingen skærme, der oplyste om afgang. Dette rådede en elegant SAS-stewardesse bod på. Med en ske og bulet blikbakke lånt af tjeneren blev der kaldt til afgang med SK mod København – alle, der skulle med, kom med.

Birthe Nielsen, Roskilde

Besat om bord

Jeg er forhenværende sømand og skulle i 90’erne, da der blev skiftet fra borgerlig regering til S-ledet regering, rejse hjem fra Singapore med SAS. Jeg hørte om regeringsskiftet fra en stewardesse, der var så venlig at hjælpe med et par kølige trøsteøl. Da vi mellemlandede et eller andet sted, gik stewardessen rundt og klistrede skilte med ’Occupied’ på de sæder, der allerede var besat. »Jeg vil også have et«, sagde jeg, da hun klistrede et skilt fast på mit nabosæde. Og så fik jeg klasket en Occupied-mærkat på panden.

Michael Foged

Lune i cockpittet

I 1991 rejste jeg ofte med SAS, og det var af og til med Stefan Rasmussen (pilot, der nødlandede med et SAS-fly, red.) i cockpittet. Han var fuld af sjove og lune kommentarer, hvilket fik kabinen til at gjalde af latter.

Rasmussen fløj sidste gang december 1991. Om det har han sagt: »That day I destroyed an airplane worth over 35 mill. dollar – that won’t make you a hero«. Helt eller ej, så er det den gerning, der gør, at jeg husker oplevelserne før ulykken.

Louise Sørensen, Aarhus

Kun kaffedrikkere til højre, tak

Skulle flyve fra Aarhus til København. Da vi var kommet i luften, annoncerede stewarden, at kun passagererne i styrbord side måtte må kaffe, mens passagererne i bagbord side ville få te. Vi sad alle sammen og undrede os over den underlige regel, indtil stewarden efter et par serveringer råbte »aprilsnar«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sigrid Hansen, København

»Få fingeren ud«

Vi skulle til Kreta. Kaptajnen stod i døren og sagde, at nu kunne folk godt se at få fingeren ud af gaskanalen, for han havde en slottid (afgangstidspunkt, red.) , han skulle nå. Vi havde kun lige fået os sat, da vi blev skubbet ud fra gaten, motorer startet og af sted.

Vi landede på Kreta 15 minutter før tid. Kaptajnen stod i døren og sagde, at vi skulle skynde os ud, så vi kunne holde ferie.

Richardt Møller, Holstebro

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden