Lyt til artiklen
1. Murens fald 1989
Berlin var totalt euforisk. Jeg har aldrig i mit liv, hverken før eller senere, set så mange glade mennesker på en gang. Folk klatrede på Muren, som om det var Mount Everest, og der var gang i alle mulige former for hakker og hamre for at sikre sig en flig af Muren.
Jeg boede hos Uwe, en østtysk dissident, der var blevet smidt ud af DDR for at propagandere maoisme under et toårigt fængselsophold. Han havde store håb om, at der nu endelig kom ægte socialisme i DDR, herunder Østberlin. Jeg tror, vi begge undervurderede, med hvilken magt neoliberalismen kom til at feje de sidste rester af kollektivisme til side. Se billede herover.
