Værsgo at vælge: På en normal tirsdag er der 33 fly til London fra Danmark

ATTRAKTIONER. Udsigtshjulet London Eye og 'Big Ben' er noget af det, der trækker i turisterne i London. Først skal turisterne dog vælge, hvilket flyselskab, de vil flyve med.
ATTRAKTIONER. Udsigtshjulet London Eye og 'Big Ben' er noget af det, der trækker i turisterne i London. Først skal turisterne dog vælge, hvilket flyselskab, de vil flyve med.
Lyt til artiklen

I snit går der et fly fra Danmark til London hvert 43. minut, hvis man forestillede sig, at afgangene var spredt over hele døgnet. Dermed er der ingen anden by, der har så gode forbindelser fra Danmark.

Flyrejsende fra Danmark har 33 direkte afgange til London på hverdage. Politiken har tjekket antallet af afgange på hverdage i august. I weekender er der færre flyvninger.

LÆS OGSÅ Dansker bag genoplivning af populært London-museum

Markedet for London-afgange er tilsyneladende ikke mættet. I hvert fald er der i denne uge åbnet en ny direkte rute til London. Det er British Airways, der er begyndt at flyve fra Billund til London Heathrow. Det er dog ikke nyt med en direkte rute fra Billund til London, for British Airways har nemlig hidtil haft en rute fra Billund til London City Airport, og den fortsætter.

På de tilfældigt valgte datoer i august i det pristjek, der kommer længere nede i artiklen, flyver British Airways på den nye rute til Heathrow til høje priser på ca. 2.300 kroner for en returbillet. På andre datoer har vi dog set returbilletter til 800-900 kroner.

Alle selskaber er på lavpriskoncept

Der er fem selskaber, der flyver fra Danmark til London: SAS, British Airways, Norwegian, easyJet og Ryanair. De har det til fælles, at de alle bekender sig til lavpristanken på ruterne til London. Hos ingen af de fem selskaber er indtjekket bagage med i prisen på billigste billet – heller ikke hos SAS, der netop har udvidet de kuffertløse Go Light-billetter til at omfatte hele rutenettet i Europa.

På to hjul: Cyklister lever livet farligt i London

Det er muligt at flyve direkte til Londons fem lufthavne: Heathrow, Gatwick, Luton, Stansted og London City Airport. I faktaboksen fortæller vi om bl.a. transportmulighederne fra lufthavnene ind til Londons centrum.

Politiken har tjekket priser på flybilletter med udgangspunkt i en rejse, der foregår fra tirsdag 2. august til torsdag 6. august. Vi har fundet priser på en returbillet, helst med afgang om morgenen og hjem igen sidst på dagen. Der kan komme forskellige gebyrer oven i de nævnte priser.

Fra Københavns Lufthavn:

SAS: 5 afgange til Heathrow. Pris: 926 kroner.

Norwegian: 5 afgange til Gatwick. 876 kroner.

British Airways: 6 afgange. 1.459 kroner.

EasyJet: 3 afgange til Gatwick. 681 kroner. 3 afgange til Luton. 561 kroner.

Ryanair: 4 afgange til Luton. 608 kroner.

Fra Billund Lufthavn:

British Airways: 2 afgange til Heathrow. 2.312 kroner. 2 afgange til London City Airport (flyves af Sun Air for British Airways Indtjekket bagage er med i prisen). 1.444 kroner.

Ryanair: 2 afgange til Stansted. 858 kr.

Fra Aarhus Lufthavn:

Ryanair: 1 afgang til Stansted. 1.768 kr. (mandag-onsdag).

Alle priser er tjekket af Politiken på flyselskabernes hjemmesider 4. maj 2016.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Allan Graubæk eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Allan Graubæk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her