To kanonløb peger mod de besøgende, når de går gennem det lille parkanlæg for at komme ind i Imperial War Museum. Indenfor optræder krigens gru i alle afskygninger, og det er åbenbart noget, der tiltrækker både turister og fastboende i London.
London-museum genåbner efter renovering til 380 millioner kronerMuseet genåbnede i juli efter halvandet års ombygning, hvor det var delvist lukket, og nu sidder Politiken sammen med danske Ludvig Lohse, der er ansvarlig for de digitale medier på museet, og vi kigger ud over en konstant strøm af besøgende.
Læserne: Her får du de bedste gåture i London»Vi er blevet et offer for vores egen succes. Inden ombygningen havde vi kun sådan et mylder af gæster på rigtig gode dage. Nu er det sådan altid«, siger Ludvig Lohse, der har arbejdet på museet i to og et halvt år. Inden da arbejdede han fire år på Natural History Museum i London, og i alt har han boet i England i 17 år.
På opdagelse i Londons hippeste bydelDen netop overståede ombygning, der blev udarbejdet af Foster + Partners-arkitektfirmaet, har ikke givet voldsom meget mere plads – men den forhåndenværende plads er udnyttet bedre.
»Bygningen er fredet, og det sætter begrænsninger på, hvad vi har kunnet gøre. Vi har sænket gulvet i det store atrium. Det nuværende gulv var tidligere kælderetagen. Det har givet et mere åbent og sammenhængende udstillingsrum«, forklarer Ludvig Lohse.
Her skal du drikke din kaffe i LondonFly med aftagelige vinger
Det er også nogle pænt store objekter, der er bakset ind i det forholdsvis lille museum. F.eks. Spitfire-fly fra Anden Verdenskrig, som blev flyttet en del rundt under ombygningen.
»Det var nu ret nemt, for vingerne kan uden videre tages af«, siger Ludvig Lohse.
Det trick var dog lidt sværere med et andet af de ophængte fly – en Harrier jet, der bl.a. blev brugt under Falklandskrigen, da det er fem meter længere.
Museet spænder fra Første Verdenskrig frem til de næsten nutidige konflikter, f.eks. i Afghanistan.
Guide: 20 gratis oplevelser i LondonDet er ikke helt let at udarbejde audiovisuelt udstillingsmateriale om Første Verdenskrig:
»Der findes meget få optagelser af krigshandlinger under den krig. Mange af de optagelser, man kan finde, er ofte meget teatralsk iscenesat, men vi gik efter en autentisk billedfremstilling«, siger Ludvig Lohse.
Derfor har man nogle steder blandet nyt og gammelt. F.eks. med helt nye HD-optagelser fra nogle af Første Verdenskrigs slagmarker i Belgien, hvor der er superimposeret gamle optagelser hen over. Det er dog gjort på en måde, så man tydeligt kan se, at nyt og gammelt er blandet.
»Det giver en oplevelse af samtid og indlevelse, som ikke ville være opnået, havde vi blot brugt halvdårlige sort-hvide film og billeder«.
Det er netop den moderniserede præsentation af Første Verdenskrig, Ludvig Lohse, som er filmuddannet, er mest tilfreds med:
»Inden ombygningen var Første Verdenskrig henvist til kælderen. Det var en gammeldags bygning, der var lidt som en labyrint, og sådan havde det været i årtier«.
Nu er Første Verdenskrig kommet op i lyset, og det er det første, man møder, når man er kommet ind i museet.
Sådan får du den perfekte fodboldoplevelse i LondonDiskussion med historikerne
Fortælleformen var lidt af et kulturskift for museets historikere. De var vant til at fortælle langt og grundigt, som man gør på det på gammeldags plancher på traditionelle museer. Ludvig Lohse foretrækker i stedet helt korte, næsten fragmentariske fortællinger, som alle kan følge med i.
Resultatet af de audiovisuelle anstrengelser kan ses på en række skærme på atriumgulvet. De fortæller historier om de genstande, der er udstillet, og det sker på en måde, så gæsterne kan hoppe på fortællingen på skærmen når som helst i forløbet – og alligevel forstå, hvad der bliver fortalt. Det kræver dog, at man kan læse engelsk, for det er det eneste sprog, der bruges. Alle med bare nogenlunde gode engelskkundskaber kan dog sagtens følge med.
Andre steder i udstillingen hører man pludselig stemmer. Og det er meningen. Det kan f.eks. være en optagelse af en soldats stemme, der relaterer sig til det, man står og kigger på.
Publikum repræsenterer alt fra skolebørn i de mindste klasser til folk langt oppe i pensionsalderen.
Guide: Syv fede oplevelser i LondonDa Politiken besøgte museet i tirsdags, var det netop disse to grupper, der var flest af.
Trængslen aftog lidt ud på eftermiddagen, så det er muligvis det tidspunkt, man skal sigte efter.
Man skal dog ikke komme alt for tæt på lukketid, for så risikerer man at måtte gå, inden man har set det hele.
Tag ud af London og få fem anderledes oplevelserMere end til en dag
»De fleste vil nok bruge mellem halvanden og to timer, men med 12 udstillinger er der nu mere, end man ville kunne nå at se på en dag«, siger Ludvig Lohse. Det skal nok passe, og man skal ikke lade sig snyde af museets kompakte dimensioner.
Det nye 14 meter høje atrium og den gamle udstillingsbygning bagtil huser fire etager med i alt 12 udstillinger.
Der er meget at dykke ned i, og Politiken kan bevidne, at et par timer går hurtigt.
Guide for madfreaks: Spis dig igennem London på en weekendDer er gratis entré, men man opfordres til at donere 5 pund. Museet har også specialudstillinger, hvor man skal betale entré for at komme ind.
For tiden er der en udstilling for børn om spionage under Anden Verdenskrig. Det koster 6,20 pund (ca. 55 kroner) at komme ind at se den.
Desuden har man mulighed for at slippe et par skillinger i museumscafeen, og man skal ikke snyde sig for et besøg i museumsbutikken, der bl.a. sælger spionbriller og køleskabsmagneter med diverse propagandabudskaber fra krigens tid.
fortsæt med at læse
