Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Travlhed. Ekstra mandskab er kaldt ind på alarmcentralerne i den periode af året, hvor flest danskere er på skiferie.

Sne og ski
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Farvel til gult sygesikringskort får alarmcentralens telefoner til at gløde

I uge syv får Tryg fire gange så mange opkald som normalt fra ski-danskere.

Sne og ski
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Luften i det åbne kontorlandskab hos forsikringsselskabet Trygs alarmcentral på Frederiksberg i København er tyk af koncentreret travlhed.

Der er 130 mennesker på arbejde, og for de flestes vedkommende har de headset på hovedet, og navne, skadeshistorikker og latinske betegnelser for brækkede hænder, forvredne knæ eller hovedlæsioner står skrevet med grønt på sorte computerskærme.

En medarbejder ringer op og indleder en samtale på klingende norsk. En anden person tager et opkald og begynder at tale flydende thai.

På et bord ligger en række bakker med bilag i. ’1. prioritet’, ’2. prioritet’, ’3. prioritet’ og ’Raske Transporter’ står der blandt andet. De er fyldt op med sedler, der hver især repræsenterer en person, der er kommet til skade i udlandet. Bakken med ’Kister’ er heldigvis tom.

Tilskadekomne skal hjem

På alarmcentralen, der huser Trygs assistancekoordinatorer, er det som i det allerinderste af en travl myretue, hvor arbejdet glider lydefrit, fordi alle kender deres opgave og det fælles mål.

Målet her er blandt andet at hjælpe tilskadekomne hjem fra udlandet. Fra uge 2 til uge 14 er der hvert år hektisk aktivitet. I uge 7 kulminerer det. Langt de fleste af den halve million danskere, der er på skiferie hvert år, tager af sted i vinterferien, og det afstedkommer et hav af skader. I sæsonen 2013/2014 kom 4.889 mennesker til skade.

At der også er travlt i denne sæson, skyldes, at danskere på rejse i EU ikke længere er dækket af det gule sygesikringskort. Det betyder for Trygs vedkommende en hel del flere sager, fordi mange danskere nu har investeret i en rejseforsikring for at være dækket ordentligt.

»I denne uge har vi fire gange så mange henvendelser som normalt. Det er primært sager, der før ville have ligget hos den offentlige sygesikring«, siger teamleder hos Tryg, Sune Jens Pedersen.

Han fortæller, at forsikringsselskabet, der er Danmarks største, havde på fornemmelsen, at der ville blive ekstraordinært travlt i år, så derfor har man opgraderet medarbejderstaben med omkring 20 procent.

Travlheden kan man også se på en skærm på et af det store kontors vægge. Den viser, at der i søndags var 62 sager – hvilket ifølge Sune Jens Pedersen er meget for en søndag – mandag steg tallet til 120, tirsdag nåede det op på 151, og mens han fortæller om arbejdet hos Tryg, ligger dagens tal allerede på 69.

»Men jeg regner med at, vi når op over 180 i dag (onsdag, red.)«, siger Sune Jens Pedersen.

Det er en statistik klassisk for uge 7. Danskerne kommer til skade på tredjedagen af deres skiferie, hvor skiløbet bliver lidt mere risikofyldt og chancebetonet, og de fleste opkald (53 procent i sæsonen 2012/13) fra tilskadekomne med brug for hjælp kommer fra Østrig, selv om Østrig ikke er det land, hvor flest danskere tager til.

Samlet set har Tryg indtil videre i uge 7 oplevet en stigning på mere end 100 procent alene på skiskader. Hertil kommer skader, der bliver meldt fra i dag onsdag til og med søndag.

Brug for flere flysæder

Sune Jens Pedersen logger ind på en computer og hiver en sag frem for at forklare, hvad alarmcentralen gør, når en dansker kommer til skade.

En ung mand har fået et brud på rygsøjlen på skiferien i Frankrig. Han har ringet til assistancekoordinatorerne, der efterfølgende har indsamlet alle fakta om skadens karakter, bilag på behandling, oplysninger om pårørende. Sagen ligger nu hos en læge, der vil tage kontakt til den franske læge, som har stået for behandlingen, for at høre til patientens tilstand, skadens omfang og desuden diskutere på hvilken måde, det er mest forsvarligt at hente patienten hjem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tina Juul Møller-Nielsen er leder af stedets transportcenter og har ansvaret for, at tilskadekomne kunder kan komme hjem med fly, hvis og når der er behov for det.

Hun forklarer, at alarmcentralen fra uge 2 til 7 opdeler opgaverne i to afdelinger – der er Alperne og så resten af verden. Bag hende viser en skærm, hvor på kloden alarmcentralen har tilskadekomne placeret, som skal transporteres hjem. På en tavle i bunden af rummet er alle afgangene fra Alperne skrevet op. Hendes team har på forhånd reserveret 700 pladser på flyafgange fra lufthavne tæt på skistederne. Det er Innsbruck, München eller Salzburg, men hun har allerede måttet købe flere pladser nu til de mange tilskadekomne.

Ifølge Tina Juul Møller-Nielsen er denne uge den mest udfordrende på hele året.

»Alle er på stikkerne. Der sker noget. Og vi får hjulpet en hel masse mennesker«, lyder det med faglig stolthed.

Hospitaler med ågerpriser

En medarbejder, der har travlt, er Tariq Fazal, der er såkaldt medical supervisor. Han koordinerer arbejdet for de læger, der efter patienternes første henvendelse til alarmcentralen skal vurdere skades omfang, finde den rigtige læge med de rigtige kompetencer – det kan være medicinsk speciale eller sprogkundskaber – tale med lægerne på ulykkesstedet og finde ud af, hvilken type hjemtransport der er tale om.

Han skal blandt andet også håndtere de situationer, hvor patienter er havnet på hospitaler, der ser en mulighed i at tjene penge på de tilskadekomne danskere.

»Det ser vi hele tiden. Det er jo vigtigt, at vi forsøger at stoppe unødige undersøgelser. I Østrig og Italien er de meget glade for at sende folk i en MR-scanner, selv om der ikke er behov for det. Det koster hurtigt 7.000 kroner, og de penge kan patienten komme til at hænge på«, siger Tariq Fazal.

Lægerne på alarmcentralens måde at stoppe den slags pengemaskineri på er at få kontakt til den behandlende læge og aftale det bedste behandlingsforløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også patienten skal assistancekoordinatorerne have fat i hurtigt, inden vedkommende selv risikerer finder et hospital, som SOS har blacklistet, fordi de har ry for at overbehandle og udskrive dyre regninger. På den måde sikrer både læger og assistancekoordinatorerne sig, at patienten kommer på et hospital, som alarmcentralen samarbejder med, og hvor dialogen med de lokale læger er god. Løsningen er, at man altid ringer til alarmcentralen, inden man tager på hospitalet med en skade.

»Det er folk heldigvis blevet meget opmærksomme på at gøre«, lyder det fra Tariq Fazal.

Og er man endt i en akut situation, hvor det er vigtigere at komme hurtigt på hospitalet end at ringe til alarmcentralen først, skal SOS eller Tryg efterfølgende nok tage diskussionen om overpris med det pågældende hospital og få forhandlet prisen ned. Regningen behøver den uheldige rejsende ikke at tænke på.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden