Aftenen er helt stille og kulsort. Vi er ti voksne mennesker på et bjerg, men ingen siger et ord. Pludselig lyser en prik lidt nede – det er guiden, der er kørt i forvejen – og så kommer den første sprøde lyd af et par ski, der glider langsomt igennem den natkolde sne. Flere par ski sætter i bevægelse, og nu danser ti små lys nedad bakken. Der er kun lyden af ski igennem sne.
Det er næsten midnat, og vi er dybt koncentrerede, for oven på både delikatesser og fem alt for velsmagende italienske retter plus lidt rødvin i en lille bitte restaurant midt på et bjerg i Dolomitterne skal vi løbe fem kilometer nedad til byen Selva.





























