Da vi står på parkeringspladsen i 1.100 meters højde, er det ikke svært at forstå, at det kolossale fjeld Gaustatoppen gennem flere hundrede år har tiltrukket først malere og siden vandreglade turister – eller ‘lystrejsende’, som de blev kaldt tilbage i 1800-tallet. Det er ganske simpelt en imponerende tinde, der troner over os i sollyset, og som vi har kunnet iagttage gennem hele ugen, mens vi har fornøjet os på Gausta Skisenter.
Hvad der til gengæld er svært at forstå, er, at der inde i fjeldet befinder sig en flere kilometer lang togbane, Gaustabanen, der skal bringe os over 600 højdemeter op til toppen af fjeldet. Og det bliver ikke mindre spektakulært af, at den bane, som de lokale troede skulle booste deres turistmagnet, i stedet de første 50 år blev et uundværligt hjælpemiddel til at fragte udstyr og mandskab op til et tophemmeligt Nato-område, som menigmand den dag i dag ved ganske lidt om.
