Da vi står på parkeringspladsen i 1.100 meters højde, er det ikke svært at forstå, at det kolossale fjeld Gaustatoppen gennem flere hundrede år har tiltrukket først malere og siden vandreglade turister – eller ‘lystrejsende’, som de blev kaldt tilbage i 1800-tallet. Det er ganske simpelt en imponerende tinde, der troner over os i sollyset, og som vi har kunnet iagttage gennem hele ugen, mens vi har fornøjet os på Gausta Skisenter.
Hvad der til gengæld er svært at forstå, er, at der inde i fjeldet befinder sig en flere kilometer lang togbane, Gaustabanen, der skal bringe os over 600 højdemeter op til toppen af fjeldet. Og det bliver ikke mindre spektakulært af, at den bane, som de lokale troede skulle booste deres turistmagnet, i stedet de første 50 år blev et uundværligt hjælpemiddel til at fragte udstyr og mandskab op til et tophemmeligt Nato-område, som menigmand den dag i dag ved ganske lidt om.
Aviserne kunne i 1950’erne berette om et fantastisk projekt med en bane midt i fjeldet, der skulle sikre yderligere turisme til Gaustatoppen og give de skiglade nordmænd mulighed for at stå på ski ned uden først at tage den lange gåtur op. Men forsvaret og Nato havde andre planer med projektet. I kraft af sin placering og højde er Gaustatoppen nemlig et fremragende sted for radiokommunikation, og det var ikke kun vejrvarslinger, fjernsyn og radio, som kunne få gavn af den høje placering.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
