Min første rejse ...
gik til Bornholm, da jeg nok var knap et år, og i alle de følgende år en syv-otte uger hver sommer. Min far og mor havde ikke bil, men tog til et hus ved vandet i fiskerlejet Listed. Far havde ikke så mange uger fri, men mor var hjemmegående, og når jeg fik skoleferie, blev der pakket køjesække og kurvekufferter med dyner og hele molevitten. Når dagen oprandt, stod jeg udenfor og ventede på taxien, og så gik turen til færgen. Taxi, kurvekufferter, køjesække, pakning og stemningen af bornholmerdamperen, der lægger fra kaj inde i København, det er den ultimative rejse. Vi kom aldrig andre steder end Bornholm, og jeg kommer der stadig.

Rejseminder: »Det væltede ud med kæmpekakerlakker«

Min bedste rejse ... var sidste år i februar, da min mand Søren og jeg lidt over hals og hoved tog til Goa i Indien. Vi havde absolut ingen forventninger om andet end et par temperaturgrader over de hjemlige. Det var en sidsteøjebliksrejse, og der var kun tale om en uge. Vi kom af sted på sådan en ligeglad måde, men alt gik op i en højere enhed, fordi vi var så lidt spændte og så lidt stressede, med holdningen ’det går nok’. Det blev en rigtig god oplevelse. Goa er et fedt sted at være, og vi skulle ikke nå noget, og så er en uge pludselig lang tid.

Min værste rejse ... med flest ulykker og umulige hændelser var en tur til Nordafrika, da jeg var 17 og rejste med tre lidt ældre venner i et gammelt folkevognsrugbrød i en sommerferie. Min mor og far brugte lang tid på at overveje, om de turde lade mig tage af sted, og det forstår jeg godt set i bakspejlet. Vi anede ikke, hvad vi gjorde. Vi kørte gennem ørkener og oaser, og det var en fantastisk oplevelse, men vi var syge konstant. Vi havde hele tiden dårlig mave, og undervejs fik jeg solstik, blev dehydreret og indlagt på et ørkenhospital. Og var alene med læger, hvor jeg sagde til mig selv: ’Enten tager jeg medicinen, de tilbyder, eller ingenting’. Så tog jeg sgu det hele og fik det bedre.

Rejseminder: Sangerinde skulle nyde vip-loungen - havnede i Qatar

På rejser medbringer jeg altid ... en bog, som jeg er i gang med, og som kan få mig tilbage i en rolig verden, hvilket kan være nødvendigt, både når man er på ferie og arbejde. Det kan være både skøn- og faglitteratur, men nok mest ’skøn’.

Min favoritrejsepartner ... er min mand, Søren. Det er nok lidt banalt, men vi har jo mange års træning. Vi har slebet hinanden til, så vi vil de samme ting. Vi er ikke så kunstmuseumsagtige. Vi er mere til miljø og atmosfære og at sætte os ned og kigge på en kultur. Sådan lidt antropologiske feltstudier, hvor vi i timevis undrer os over, hvad der sker. Så kan vi kigge på hinanden: ’Var det her, der var det fantastiske kunstmuseum?’. ’Ja, men det nåede vi sgu ikke’.

Min seneste rejse ... gik tilbage til Bornholm. Vi valgte at holde den forgangne jul på øen og lejede et lille hus og oplevede en uges orkan. Men når man har voksne børn, er spørgsmålet, hvor ofte man får lov at spendere en uge med dem, og det var det hele værd.