Min bedste rejse ...
var min første rejse til Thailand med min kone Inger i januar 2000.Vi tog til Hua Hin syd for Bangkok, hvor Ingers far boede dengang, og havde Ingers 4-årige datter Claudia med. Rejsen forekommer mig som et eventyr fra start til slut, og vi er ofte vendt tilbage til Hua Hin siden. Min værste rejse ...
var en rejse til Gran Canaria for ca. fem år siden, hvor vi for en gangs skyld tog på charter som en hurtig indskydelse. Vi havnede i en by, der stort set kun bestod af hoteller med all inclusive, som vi heldigvis ikke var en del af. Men fordi det hele var beregnet på det anstrengende koncept, var der slet ikke gang i et restaurationsliv uden for hotellerne. Så vi måtte tage bussen til andre byer hver aften for at spise. At stedet så også glemte at opvarme poolerne, og at der var kakerlakker på værelserne, gjorde det ikke mere vellykket.
På rejser medbringer jeg altid ...
en lille elkoger. Jeg elsker at vågne på en kop varm kaffe om morgenen, og der er ikke særlig mange hoteller, der er så betænksomme at have elkande og kopper på værelserne, bortset fra englænderne. Så det første, jeg køber, er noget god nescafé og en liter mælk. Uanset hvor i verden, jeg er. Min favoritrejsepartner ...
er og bliver min kone Inger og helst også vores hjemmeboende børn. Dem rejser vi nødigt og sjældent uden.
Min seneste rejse ...
var en påsketur til New York i år. Både Inger og jeg har været tjenstligt i New York mange gange. Nu var det tid at vise vores 12-årige datter Rose den by, vi altid taler om. Så vi tog hende med som enebarn og gav hende den store rundtur med start på en af de høje turistbusser. Hun gjorde store øjne og fotograferede alt, hvad hun så. Mit bedste feriemåltid ...
fik jeg en af de første gange, vi var i Hua Hin, hvor jeg insisterede på at prøve et gadekøkken. Så vi satte os på hjørnet midt i et befærdet gadekryds, hvor en familie lavede mad og serverede ved fem-seks borde. Jeg så på det simple menukort og lagde mærke til, at de nederste retter kun stod på thai. Jeg spurgte, hvad det var, men pigen så forskrækket ud og sagde, »oh no, not for tourists«. Så blev jeg jo stædig. Jeg må erkende, at det var underlig mad … sorte æg og kager af knuste grisetæer blandt andet, men mange af grøntsagerne smagte himmelsk. Vi grinede meget, drak kold øl til og syntes, vi var i himmerige.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
