Min første rejse ...
på egen hånd var en interrailtur i 2. g med min kammerat Klaus. Vi turede rundt i hele Europa, og det var en øjenåbner. Dengang var der noget, som hed Jugoslavien, og der og i Grækenland havde medpassagererne geder og får med i toget. Jeg opdagede, at verden var stor med den pludselige frihed og overnatning under åben himmel.
Min bedste rejse ...
er nok den store USA-tur i 1997, som jeg skrev ’Amerika Maxima’ om. Med min kone og vores 4-årige søn kørte vi på to måneder 17.000 kilometer fra kyst til kyst til kyst i en lejet bil. Jeg husker specielt en situation i New Mexico, hvor vi kom ind på et navajo-reservat, selv om der stod på et skilt, at vi ikke måtte køre derind. Pludselig kom to apacheindianere, selv om det var navajoernes reservat. Vi troede, at de ville gøre os ondt, men de havde en dreng på Alexanders alder, og de to løb op og ned ad en ’mesa’ (fladtoppet højderyg, red.). Apacherne mente, det var et mirakel, at vi overhovedet kunne overleve i New York og kiggede på os med en blanding af forfærdelse og beundring, mens vi syntes, at det var helt vildt at stå sammen med to apacheindianere.
