Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

krigsfærd. I december sidste år var forfatter Tom Buk-Swienty sammen med datteren Sasha i Istanbul for at researche til sine anden bog om kaptajn Wilhelm Dinesen, 'Til døden os skiller', der udkommer 28. oktober. Privatfoto

krigsfærd. I december sidste år var forfatter Tom Buk-Swienty sammen med datteren Sasha i Istanbul for at researche til sine anden bog om kaptajn Wilhelm Dinesen, 'Til døden os skiller', der udkommer 28. oktober. Privatfoto

Rejseminder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tom Buk-Swienty: »Jeg var del af Babettes gæstebud den aften«

Forfatteren fortæller om yndlingsbyen og sine bedste og værste rejseminder.

Rejseminder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min første rejse ...

på egen hånd var en interrailtur i 2. g med min kammerat Klaus. Vi turede rundt i hele Europa, og det var en øjenåbner. Dengang var der noget, som hed Jugoslavien, og der og i Grækenland havde medpassagererne geder og får med i toget. Jeg opdagede, at verden var stor med den pludselige frihed og overnatning under åben himmel.

Min bedste rejse ...

er nok den store USA-tur i 1997, som jeg skrev ’Amerika Maxima’ om. Med min kone og vores 4-årige søn kørte vi på to måneder 17.000 kilometer fra kyst til kyst til kyst i en lejet bil. Jeg husker specielt en situation i New Mexico, hvor vi kom ind på et navajo-reservat, selv om der stod på et skilt, at vi ikke måtte køre derind. Pludselig kom to apacheindianere, selv om det var navajoernes reservat. Vi troede, at de ville gøre os ondt, men de havde en dreng på Alexanders alder, og de to løb op og ned ad en ’mesa’ (fladtoppet højderyg, red.). Apacherne mente, det var et mirakel, at vi overhovedet kunne overleve i New York og kiggede på os med en blanding af forfærdelse og beundring, mens vi syntes, at det var helt vildt at stå sammen med to apacheindianere.

Min værste rejse ...

var i min tidlige barndom en tur til Østberlin med mine forældre og min lillesøster Lotte. Min far havde familie i Østberlin, og efter et besøg skulle vi en efterårsnat køre hjem. Ved grænsen misforstod min far grænsebetjentens signal. Far troede, at betjenten vinkede ham forbi, så vi bare kunne køre over grænsen. I virkeligheden vinkede betjenten ham hen til sig. Vi blev omringet af grænsebetjente og kylet ud af bilen, og der blev råbt og skreget. Bilen blev nærmest skilt ad, mens vi stod og rystede. Der gik nok en times tid eller to, inden vi fik lov at køre videre.

På rejser medbringer jeg altid ...

for mange bøger, som jeg ikke får læst.

Min favoritrejsepartner ...

er min kone og børn. Annette er altid den vilde. Hun kører ind i et reservat, hvor man ikke må køre ind, og hun fik os også ind på et hjulspor i ørkenen i New Mexico, selv om vi ikke havde noget kort. Jeg var korrespondent i USA, men det var Annette, som tog risici. Alexander har jeg tit haft med, når jeg var på reportagerejse vestpå i USA, og Sasha har jeg lige haft med på research i Bulgarien og Tyrkiet i forbindelse med Wilhelm Dinesen-bøgerne. Det er en god måde at være sammen med sine børn på og give dem en anden form for rejse end turistturen.

Min seneste rejse ...

gik til New York i sommer og derfra videre til Ottawa, Toronto, Winnipeg og tilbage til New York. En kombination af ferie og research af Wilhelm Dinesens søn, Thomas, som var med i den canadiske hær i Første Verdenskrig.

Mit bedste rejsemåltid ...

fik jeg med amerikanske venner, da vi lejede en villa i Toscana tæt på Lucca. Med i lejemålet var, at værtinden og hendes mor lavede et måltid til os. Jeg husker ikke de enkelte retter, for vi fik syv-otte stykker. Jeg følte mig som en del af Babettes gæstebud den aften. Den ene ret efter den anden kom ind og blev skyllet ned med gode vine.

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse ...

var i Piræus på vej til en græsk ø som 17-18-årig, da jeg troede på en vekselerer, som hævdede, at han havde en helt fantastisk kurs at tilbyde. Bagefter stod man med et bundt avissedler. Det var halvdelen af vores formue, og vi havde ingen kreditkort.

Jeg rejser altid tilbage til ...

New York, som nok er en slags hjem for os. Vi kommer der en gang om året. I New York har vi mange venner, og så bliver man altid i godt humør af byens puls og energi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mit bedste tip til New York ...

er, at man uanset årstiden udnytter det jetlag, man har med sig. De første dage står man tidligt op og tager op til Upper East eller Upper West Side og køber en kop kaffe og en bagel. Derefter skal man sætte sig ind i Central Park og ’have a New York minute’.

Den mest interessante person, jeg har mødt på en rejse, er ...

den mexicanske redaktør Alfredo Quijano ved dagbladet El Norte de Ciudad Juárez i byen Ciudad Juárez ved Rio Grande. Med konstant fare for eget og medarbejdernes liv drev han et kritisk dagblad i den stærkt korrupte by, som er domineret af narkokarteller. Han prøvede at bringe den rette sammenhæng for dagens lys mellem de mange borgere, der bare ’forsvandt’ og senere blev fundet dræbt i Chihuahua-ørkenen. Denne milde mand var svært bevæbnet og fortalte om kolleger, der var blevet skudt ude foran avisens redaktionslokale. Jeg mødte ham på en rejse i Mexico i 1999, hvor jeg skrev om narkosmugling og illegal indvandring.

Min næste rejse ...

går til Cannes i begyndelsen af december sammen med Annette, hvor jeg skal holde tale for en gruppe danskere bosiddende i Provence.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden