Min første rejse ...
gik til Rom, da jeg var 4 år. Jeg kan tydeligt huske det, for min bror Nicolas blev væk i Pompeji, og der var meget stor opstandelse, for han var kun 5 år. Vi var der med en bus, der måtte vente på, at vi fandt ham. Guiden skulle tage sig af min ældste bror og mig, mens min mor og far løb rundt og ledte. Min bror, der jo kun kunne dansk, var pludselig omgivet af en masse italienske damer, som syntes, han var utrolig nuttet.
Min bedste rejse ...
Min rundrejse i Syrien konkurrerer hårdt med min Japan-tur og en tur til Barcelona med min svigerinde. Syrien oplevede jeg som et ekstremt gæstfrit land, hvor alle inviterede min veninde og mig hjem til te og var utrolig nysgerrige. Det var i 1997, da Syrien var en politistat og et lukket land, så alle syrere, der kunne engelsk eller fransk, ville gerne bruge det. Tokyo tog mig med storm, for det er ældgamle traditioner, der møder det fuldstændig vanvittige tegneseriecomputerland. Og i Barcelona spiste vi elendigt, men drak en masse og havde det bare skidesjovt.
