Min første rejse ...

Jeg er vokset op som skilsmissebarn, og mine forældre havde ikke mange penge at rejse for. Somrene blev brugt herhjemme – hos min fars familie i Grenå og hos min mors i Slagelse. Jeg har haft nogle super dejlige somre, hvor vi har hængt ud med mine fætre og kusiner, men da jeg blev lidt større, havde jeg det svært med ikke at kunne sige, at jeg havde været i udlandet, når jeg kom tilbage i skole efter ferie. Da jeg var 11-12 år, fik jeg en bekymringsdukke, som jeg kunne fortælle mine bekymringer til og bagefter lægge under hovedpuden – og så skulle de forsvinde. Samme aften, jeg fik den, ønskede jeg brændende at komme til udlandet. Dagen efter kom min mor og sagde, at hun havde fundet en bustur til Prag. Jeg skrev postkort hjem til vennerne, om at jeg var i udlandet, og at pengene så helt anderledes ud.

Min bedste rejse ...

var tre uger i Thailand med min familie sidste vinter. Det kunne have været hvor som helst, men at opleve, hvad det gjorde for os at kunne stoppe ved hver en larve, hvert et blad og ikke at skulle nå noget! Der var en ro over det, og det var helt tydeligt, at børnene også fandt den ro. Herhjemme efterspørger de hurtigt nye aktiviteter, men her havde vi tre bøger med, ét puslespil, og ét vendespil – vi lavede det samme og læste de samme bøger 100 gange. Vi flyttede meget rundt og var bl.a. på Koh Lanta og Krabi, og Eva, som var 2 år, faldt bare i søvn på vores arm, når hun havde brug for det. Det gør jeg gerne igen for at knække den mørke vinter.