0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cecilie Marie Meyer
Foto: Cecilie Marie Meyer

EKSOTISK. På øen La Digue kan du cykle hen til strandhytten.

Sol og strand
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Find din helt egen ø i Seychellerne

Der er masser af særpræg på Seychellerne. Og du kan opdage det lokale liv på en lejet cykel.

Sol og strand
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

1. Mahé - Krydderihave, marked og udsigtsterrasse

Hovedstaden Victoria er blandt verdens mindste og rummer med sine 26.000 indbyggere alt, hvad en storby behøver – blot i absolut miniformat. Her kan man købe ind til sine egne fornødenheder på det lokale, overdækkede Victoria Market, som er fuldt af grønt, frugt, krydderier, friskfanget fisk og souvenirs. Markedet flankeres af Market Street, som rummer bittesmå købmænd og butikker.

Nede ved havnepromenaden op ad Diversion Road ligger The Marine Chartered Association, hvor man kan få sig en kold øl med de lokale og nyde bugten og udsigten til de junglebevoksede bjerge bag Victoria.

Le Jardin du Roi Spice Garden: Højt til vejrs på sydøen nær Anse Royale har den samme engelske slægt i nu fem generationer drevet en smuk spice garden omgivet af originale, franske kolonihuse i sarte pastelfarver. Her kan du gå på opdagelse i krydderhaven og bagefter nyde en kreolsk, hjemmelavet middag lavet i husets eget lille køkken.

Carana Hilltop Villa: Eileen Michaud har selv købt jorden og bygget et hyggeligt guesthouse højt oppe over Carana Beach. Klimakset er stedets smukke terrasse, der åbner sig op ud mod nordøens junglevegetation og er den perfekte ramme for morgenmaden. Læs mere på caranahilltopvilla.com.

2. La Digue - cykler, strandhytter og creolske snacks

Med en kystlinje på i alt 15 kilometer er det let at komme omkring på øen La Digue (billedet øverst), og overalt kan man leje cykler til ca. 75 kroner om dagen.

Og alle kører på cykel her, så tag bare de to hjul hele øen rundt, først hen til guesthouse Domaine Les Rochers, som er ejet af en græsk mand og hans lokale arkitektuddannede kone, i selve La Digue by. De har bygget lækre lejligheder på deres grund blot et stenkast fra havet og tilbyder smukke og afslappede omgivelser for øens turister.

Til aften kan du med fordel spise på Fish Trap blot et stenkast fra hotellet. De serverer lam, god fisk og skaldyr til få penge – eller tag cyklen om på det anden side af øen til Chez Jules, hvor mr. Jules Radegonde laver stir fries, karryretter og grillet blæksprutte i en simpel strandhytte af brædder og tørrede palmeblade.

La Digue rummer desuden Seychellernes nok smukkeste strand, Source d’Argent. Lige bag den finder man cafeen Lanbousir, hvor man spiser enkle creolske snacks med tæerne i sandet og kan tanke op på frisk limonade efter de mange timer i solen. L’Union Estate ligger også på sydøen, hvor man for blot 50 kroner kan opleve plantagelivet, som det så ud på Seychellerne for de første kolonister, og besøge en stor gruppe af de lokale landskildpadder.

Læs mere på domainelesroches.com.

3. Coco de mer og historisk farm

På øgruppens næststørste Praslin Island er man stolte af den berømte nød coco de mer. Den er helt unik for landet og er med sin kvindeskødsform blevet et symbol på netop denne ø, hvor de særlige kokostræer har fået lov at vokse vildt i den Unesco-beskyttede Vallee de Mai.

Snup en slentretur gennem dalen, hvor sjældne fugle bor i træernes toppe, og bladenes raslen mod hinanden skaber en helt særlig Robinson Crusoe-stemning. Adgang koster 150 kroner.

Jules Gills kan med rette være stolt af sin gård Iles des Palmes . Den udgør nemlig den mest intakte historiske farm på øen, komplet med gamle ovne, rum til at tørre kanel i og en lille vig, hvor han på bedste piratvis har fundet skydere og tingeltangel fra 1700-tallet.

Jules og lokale håndværkere har renoveret stedet og tilføjet hyggelige bungalows til både par og børnefamilier, som her kommer til at leve tæt på både skildpadder, hav og vuggende mangrove.

Læs mere på sif.sc og praslin-ilesdespalmes.com.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden