Der er luksushoteller, hvor gæsterne spiser morgenmaden i balsale, hvor tiden fordrives på værelser, der minder om små herskabslejligheder og hvor personalet står på spring rundt om hvert eneste hjørne for at forkæle dig som en osmannisk sultan.
Og så er der sidegadehotellerne, hvor de papirtynde vægge ikke kan holde på en hemmelighed, og hvor badeværelserne ikke hæver sig meget over et gennemsnitligt rastepladstoilet.




























