To ton menneskehår til brug i bl.a. tekstilbranchen - hovedbunden og resten af ejerne er for længst brændt. Stakkevis af briller til genbrug - ejermændene blev gasset ihjel. Kunstige lemmer hevet af deres ejermænd for at undersøge, om der var skjulte værdier i dem - de handikappede blev ført direkte i gaskamrene. Tusinder af sko i store bunker - ejerne gik barfodede i døden. En stor bunke kufferter - også her blev lejren endestation for kufferternes ejere. Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau eller Oswiecim-Brzezinka, som den hedder på polsk, var Nazitysklands største udryddelseslejr og blev et symbol på holocaust. Kz-lejren i det sydlige Polen 30 km vest for byen Krakow bestod af tre enheder: Auschwitz, Birkenau og Monowitz også kendt som Buna-Monowitz samt 45 satellitlejre eller udekommandoer, hvis fanger ydede tvangsarbejde i omegnen. Jøder, romaer, homoseksuelle, krigsfanger og politiske modstander blev i hundredtusindtal transporteret til Auschwitz og myrdet. Lejrens første kommandant, Rudolf Höss, tilstod ved Nürnberg-processerne, at op mod tre millioner døde i Auschwitz, men siden er tallet blevet nedjusteret. Ifølge lejrens egne tal anno 2012 blev 1,3 millioner transporteret hertil, hvoraf 1,1 million døde i Auschwitz.
Folkemord skal personificeres
Uanset nedjusteringen er tallene chokerende, men det er nu snart 67 år siden, Anden Verdenskrig sluttede, og for at få fat på de nye generationer er det nødvendigt at fortælle historien om folkemordet på moderne vis, forklarer Beate Klos fra Auschwitz-Birkenau Statsmuseum:
»Folkemordet skal personificeres, fordi det er nemmere at identificere sig med én person end med en gruppe eller hundredtusinder af ofre. Selv er jeg også med i museets forlagsgruppe, og vi arbejder bl.a. med tegneserier med titler som 'Episoder fra Auschwitz', hvor vi griber fat i forskellige personer og fortæller deres historie. Den gamle udstilling går helt tilbage til 1950'erne. Dengang var mange overlevende stadig i live, og de kendte alle baggrunden for Auschwitz. De fokuserede på omfanget og tallene og ønskede at undertrykke pinslerne. De unge kender ikke historien godt nok, og de nye udstillinger skal i højere grad vise, hvordan folkemordet var muligt via personhistorier. Det skal handle mere om uddannelse end det at mindes«.
Museumsdirektør Piotr Cywinski forventer, at den nye udstilling først åbner i 2015 og kommer til at koste omkring 165 millioner kroner. Kommende besøgende skal dog ikke forvente masser af computere med touchscreens og voldsomme lydbilleder. For det første er der alt for mange besøgende - sidste år besøgte 1,4 millioner Auschwitz - og for det andet er Auschwitz også Polens største kirkegård.
Sara og Israel i stedet for 'jøde'
Besøgende kan derfor om få år måske følge Klara Sara Goldsteins skæbne eller wieneren Klara Sara Fochtmanns skæbne. Deres navne er skrevet med kridt på et par af de kufferter, som de medbragte til lejren, fordi de havde fået at vide, at de skulle genbosættes østpå.
Valget kan også falde på Jonas Siegfried Israel fra Wien, som står i nazisternes minutiøse optegnelser og blev indsat i Auschwitz, fordi han var medlem af det østrigske socialdemokrati. Og så var der lige en ekstra årsag, fortæller Beate Klos. »Jonas var jøde, men i stedet for at opføre jøder som jøder fik mændene tilføjet navnet Israel og kvinderne Sara«. Bente Klos har også selv haft det personlige tæt inde på livet i sin egen familie: »Min grandonkel blev arresteret af nazisterne i marts 1943. Han var kun 17 år, og hans forbrydelse bestod i, at han var ude efter spærretiden. Først tilbragte han tre uger i fængsel, derefter tre uger i Auschwitz, inden han blev overført til kz-lejren Mauthausen nær Linz i Østrig. Han blev befriet af de allierede i maj 1945. Min grandonkel talte aldrig om sit ophold i lejrene. Endnu et stort slag fik han, da hans svigersøn udvandrede til netop Tyskland. Svigersønnen var medlem af fagbevægelsen Solidaritet«.
