Faktisk vandrer turisterne rundt på et bestemt gadehjørne i Berlin, hvor det slet ikke var muligt at gå frit rundt i årene fra 1961 til 1989 - for her stod Muren, der delte Berlin i øst og vest. Det er på hjørnet af Friedrichstrasse og Zimmerstrasse, at historien om Muren fortælles på plancher og udstillinger, hvoraf nogle er gratis og kan opleves på gadeplan, mens andre kræver, at man går indendørs og betaler entre for at få et godt indblik i fortiden.
LÆS OGSÅ Berlin får mindesmærke for romaer dræbt under Holocaust
I dag er alt tjekket og relativt nybygget i området, og det er svært at forestille sig, at det hele var en dødszone. Men det var vitterlig dødelig alvor, hvis man dengang vovede sig ind i ingenmandslandet mellem Øst og Vest.
Døde i ingenmandsland
Store fotoplancher viser, hvordan der så ud, dengang området var delt. Og der fortælles historier om folk, der satte livet på spil i forsøget på at flygte fra DDR. For nogle lykkedes det - andre døde under forsøget, f.eks. den 18-årige Peter Fechter, der prøvede at flygte sammen med en kammerat i august 1962.
Kunst deler Berlin i to Kammeraten undslap til Vestberlin i en sky af kugler fra de østtyske grænsevagter, men Peter Fechter blev ramt og lå alvorligt såret i ingenmandsland. DDR-vagterne kunne have hjulpet ham, men lod ham ligge i næsten en time.




























