0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En weekend i: Palermo har masser af orientalsk stil. Og mafia

I Siciliens hovedstad dufter gaderne af brændte krydderier, og de store paladser vidner om en rig fortid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Cecilie Marie Meyer
Foto: Cecilie Marie Meyer

Barokkryds. Krydset Quattro Canti markerer skæringspunktet mellem Corso Vittorio og Via Maqueda.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kebab til 1 euro, kom nærmere«, råber en gadesælger og vifter de lokale hen til sin dampende bod, som han har bygget op af pap og træplader inde under en af Palermos mange jernkonstruktioner. De rustne stativer stammer helt tilbage fra Anden Verdenskrig, da bombardementer ødelagde store dele af bykernen. Meget er aldrig blevet genopbygget, og det rustne metal bidrager til det ærkesicilianske fænomen ’l’arte dell’incompiuto’ – det ufærdiges kunst, som de lokale medier harcelerer lystigt over, dels på grund af en slunken pengekasse, dels mafiøse interesser.

Det er nemlig den kriminelle organisation, der ejer det meste af Palermos centrum og ofte sætter en grænse for byudviklingen. Måske netop af denne grund rummer Palermo også forbløffende velbevarede spor fra sin fortid: de gamle håndværkergader, der stadigvæk er inddelt efter erhverv, og de mange paladser fra normannertiden, da krigerne fra nord befriede Sicilien fra araberne – det var i 1072.

I 300 år havde muslimske folkeslag gjort øen til den vigtigste arabiske koloni i Europa. Normannerkongen Robert Guiscardo jog dog ikke alle araberne ud efter befrielsen. Han skabte i stedet en synergi mellem den arabiske og den normanniske æstetik og beholdt arkitekter og kunstnere ved sit hof.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts