Kebab til 1 euro, kom nærmere«, råber en gadesælger og vifter de lokale hen til sin dampende bod, som han har bygget op af pap og træplader inde under en af Palermos mange jernkonstruktioner. De rustne stativer stammer helt tilbage fra Anden Verdenskrig, da bombardementer ødelagde store dele af bykernen. Meget er aldrig blevet genopbygget, og det rustne metal bidrager til det ærkesicilianske fænomen ’l’arte dell’incompiuto’ – det ufærdiges kunst, som de lokale medier harcelerer lystigt over, dels på grund af en slunken pengekasse, dels mafiøse interesser.
Det er nemlig den kriminelle organisation, der ejer det meste af Palermos centrum og ofte sætter en grænse for byudviklingen. Måske netop af denne grund rummer Palermo også forbløffende velbevarede spor fra sin fortid: de gamle håndværkergader, der stadigvæk er inddelt efter erhverv, og de mange paladser fra normannertiden, da krigerne fra nord befriede Sicilien fra araberne – det var i 1072.
