De første levende skabninger, man møder denne morgen i Venedig, er nogle meget store måger, der spankulerer rundt på kanalkajkanten og hakker i de skraldeposer, som lokale beboere har stillet ud foran deres huse aftenen før.
Nogle forsigtige duer forsøger også at komme til fadet, men for de små fugle må mågerne virke lige så skræmmende som krydstogtskibe overfor lystsejlere.




























