Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Liv. Floden ved navn Tyne ser muligvis ikke sådan ud, men den er ganske ren og huser både delfiner og sæler. Foto: Allan Graubæk

Liv. Floden ved navn Tyne ser muligvis ikke sådan ud, men den er ganske ren og huser både delfiner og sæler. Foto: Allan Graubæk

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Genfødsel: Engelsk kulmineby børster støvet af sig

Newcastle har udviklet sig til en by, hvor der er masser af kulturelle tilbud.

Storby og kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulstøvet er forsvundet fra Newcastle. I omkring 100 år fra slutningen af 1800-tallet var denne nordøstengelske by centrum for kulindustrien, og der blev ikke gjort meget for at gøre byen behagelig og indbydende.

Det har ændret sig. Kulminerne er lukket ned, og Newcastle og omegn har derfor skullet finde et nyt levebrød. Nu er det virksomheder inden for eksempelvis videnskab og bilindustri, der giver jobs i området. Newcastle vil også være en kulturby, så derfor har byen nu 12 teatre og 24 museer – og flere cafeer og pubber, end man kan tælle til.

Newcastle egner sig fint til at blive udforsket til fods, selv om man skal være indstillet på heftige stigninger i gaderne og trapper med stejle, skæve trin. Politiken har været på rundtur med Alexander Jacobs fra rejsebureauet Northern Secrets. Det er ham, vi citerer i artiklen.

1. De små gyder

Vi starter rundturen ved hovedbanegården, som for kort tid siden har fået et mere indbydende indgangsparti. Indtil for nogle måneder siden susede bilerne lige forbi, men nu er området reserveret til fodgængere, og der er kommet cafeer i et overdækket fortovsområde.

Vi dykker ind i en af de små gyder i nærheden.

»Herinde er der masser af liv. Der er 35 livemusikoptrædener hver uge på pubberne og de små spillesteder«.

Små butikker sælger kunsthåndværk, og musikbutikker ser ud til at være godt forsynede med gamle titler – også på lp.

2. Bymur fundet ved et tilfælde

For få årtier siden blev et stykke af Newcastles historie fundet ved et tilfælde.

»Bymuren blev opført første gang i 1200-tallet. Her står vi ved et stykke mur, som var gemt af vejen af en grim busstation, der blev revet ned for nogle årtier siden. Så kom muren til syne igen, og da der oven i købet også viste sig at være en slags vagttårn, besluttede bystyret at bevare den og pynte området omkring muren«.

3. Alt for bilerne

Newcastle har været en grim by, hvor alt kun handlede om bilismen.

»I 1960’erne handlede det kun om at få folk til at køre i bil ind til centrum, parkere og handle, og så kunne de køre hjem til forstæderne igen. Derfor var torvet Eldon Square lukket inde af tunge bygninger uden glasfacader. Nu er der kommet mere glas i dem, og hele torvet er gjort mere åbent og indbydende«.

På noget, der ligner et skraldespand, er der plantet masser af små kors:

»Det er til minde om indbyggere, der er faldet i krige. Både i verdenskrigene og i Afghanistan. Og det er fint, at folk stiller korsene der, og de får lov til at blive stående«.

4. Fra hovedvej blev til indkøb

Vi havner på byens store shoppinggade, Northumberland Street, der har alle de stormagasiner og andre butikker, man forventer sådan et sted.

»Bemærk, hvor bred den er. Det var tidligere hovedvej A1, der gik igennem her med to vejbaner i hver retning. Nu er der lukket helt af for biler. Det sker mange steder i byen, og bystyret er ikke bange for at underkende tidligere tiders beslutninger. Der er dog nogle bygninger fra 1960’erne, der er fredet, selv om de er grimme. Men de er et vigtigt minde om en betydningsfuld periode i byens historie«.

5. Earl Greys mindesmærke

Et 40 meter højt monument på Grey Street sørger for, at en af byens sønner ikke bliver glemt. Personen på toppen er Charles Grey, der havde titel af jarl. Altså earl. Og når man siger earl Grey, tænker man te. Han havde i øvrigt en forretningspartner ved navn Lipton.

Te er stadig vigtigt for englænderne, men kaffen trænger sig på alle vegne.

»Nu er der utrolig mange cafeer i gadebilledet. De har trængt de traditionelle tehuse ud, men tehusene dukker dog lidt op igen. Og selv om folk går ind på en café, er der nok omkring 30 procent af dem, der køber en kop te og ikke kaffe«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6. Starten på Marks & Spencer

Det lille marked Grainger Market ligger lidt skjult i en sidegade. Man kunne let gå forbi, men det er dumt, for der ligger en perle.

»Det er den ældste filial af stormagasinet Marks & Spencer, og den er fra 1895. Det er ikke bare et museum – folk handler her stadig. Det er mest de lokale, der kommer her. Det er synd, at der ikke er flere turister, der finder herind«.

Det må siges at være en usædvanlig filial af et stormagasin, for der er nærmest bare en disk, hvor man udvælger og køber sine varer. Og vi bemærker, at der står ’Gratis adgang’. Det var ingen selvfølge i stormagasinernes barndom i 1800-tallet.

7. Pause på en pub

Nu kunne det måske være passende med en pause på en pub. Der er mange at vælge imellem. Det kunne blive på Crown Posada på adressen 31 Side, en lille og intim pub, hvor der kan være stor trængsel på travle tidspunkter. Den blev åbnet i 1880 og er en af Newcastles ældste pubber. En særlig detalje er de blyindfattede ruder, der er flottest indefra.

Her kan man bl.a. drikke Black Gate-bitter fra Hadrian Border Brewery, og den fås kun på denne pub.

8. Ikke noget for fulde folk

Vi skal videre ned mod floden.

»Pas på trapperne. De er stejle og skæve. Her må I ikke gå, når I er fulde«, siger Alexander. Selv i ædru tilstand skal man se sig godt for og ikke dvæle for meget ved synet af de massive bymure, der ligger i samme område som katedralen.

9. Nu trives delfiner og laks

Rundturen slutter ved floden Tyne, hvor vandet har en brun farve.

»Det skal I ikke blive snydt af. Vandet ser grumset ud, men det er rent nok. Der er delfiner og sæler her, og hvis du følger floden ud af byen, er der fremragende fiskevand for laks og ørred«.

To markante bygningsværker står langs floden. Koncerthuset, tegnet af sir Norman Foster, har en form, der skal gengive det indre øre.

Og Millennium Bridge, der består af en bue, som rejser sig højt over floden, og som er oplyst i skrappe farver, når mørket falder på. Selve gangbroen danner en halvcirkel over floden, og en gåtur på den giver et flot blik over Newcastles skyline langs Tyne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. Den sidste belønning

Efter sådan en byrundtur til fods kan sulten melde sig. Den kan stilles på en af byens mange pubber, hvor man nogle steder kan være heldig at få 50 procent rabat på maden. Vi har ikke set samme tilbud på drikkevarerne.

Politiken var inviteret af VisitBritain

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Allan Graubæk eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden