Glinsende som perler hen over et koboltblå tæppe forekommer havet set i modlys. Nærmest af de dybgrønne øer er Lokrum ret forude, mens Elafiti-øernes kludetæppe af bittesmå og lidt større øer trænger sig på i højre side af synsfeltet.

Brat nedenfor ligger Dubrovniks gamle bydel solidt indrammet af sin svulstige borgmur. Heroppefra ligner den en af de modeller over gamle byer, man ser på byhistoriske museer. Vinden tager godt fat her i 412 meters højde, og det føles befriende i forhold til nede i byen, der er 10 grader varmere, og luften er stillestående.