Min gamle onkel Kaj var radiotelegrafist, og snart kom han hjem fra USA, snart kom han tilbage fra Østen. Vi stod så på Langelinie, når onkel Kaj kom hjem. Efter Anden Verdenskrig kom han tilbage med nylonstrømper til damerne og tyggegummi til os børn og fortalte om sine eventyr. Måske blev spirene til min rejselyst lagt der.
Som ung student tog jeg ud i Europa på InterRail og kørte udlejningsbiler til f.eks. Milano for biludlejningsfirmaer.




























