Først er linen let og glider ubesværet mellem mine hænder, mens meter for meter dukker op fra skærgårdens vand. Så begynder det at blive tungere, mens bunken af blåt nylonreb vokser ved siden af mig. 25 meter er pludselig meget langt, ikke mindst når de andre ni gæsters øjne hviler forventningsfuldt på mig, mens jeg knokler med linen.
Så er der endelig gevinst. Hummertejnen bryder gennem vandoverfladen og bliver trukket ind over rælingen, og de trætte arme er besværet værd. For i tejnen klaprer to hummere rundt – tydeligt utilfredse med at være tvunget ud af deres vanligt våde element.
Per Karlsson fra Everts Sjöbod i Grebbestad griber sit røde måleinstrument i plastik og tjekker, at begge hummere måler de otte centimeter over skjoldet, som er mindstemålet, før de må spises frem for at leve videre på havbunden. Reglerne har eksisteret i 10 år og har været med til at sikre, at fangsten i Bohusläns skærgård er blevet væsentligt forbedret.
Heldigvis er ”mine” to hummere tilpas velvoksne til at blive placeret nænsomt i trækassen med tang, hvor samlingen vokser stille og roligt.
En af årets absolutte højtider i Bohuslän
Netop nu er det højsæson for hummersafari i Bohuslän nord for Gøteborg. Her tæller indbyggerne ihærdigt ned til første mandag efter 20. september, som er en af årets absolutte højtider. Så må hummertejnerne atter sættes ud, og lokale og tilrejsende kan fråse i de lækre, saftige hummere, der gemmer sig under havets overflade i den smukke skærgård, som i sig selv er værd at besøge.
Ikke mindst nu, hvor efterårets ankomst så småt melder sig med gyldne farver og knivskarpt sensommerlys, mens solen stadig formår at levere så meget varme, at det ikke er nødvendigt at iføre os de store termodragter, som kan lånes, hvis vejrguderne skulle drille.
Hver svensk statsborger har ret til at have op til 14 hummertejner, men som skaldyrsglad udlænding behøver man ikke blive snydt, for langs kysten i Bohuslän findes adskillige muligheder for at komme med ud på hummersafari.
Skaldyrenes Big Five
Vi er stævnet ud med M/S Tuffa, der er en smuk træbåd fra 1952, hvor der er rigelig plads til at slappe af i den sprøde sensommersol på fordækket eller bare nyde udsigten til mængden af hummer og krabber, som vokser med hver tejne, som vi på skift trækker ind over rælingen.
Enkelte tejner kommer tomme op, andre er invaderet af krabber, men der er rigelig mulighed for succes, for faktisk bliver intet mindre end hver anden svensk hummer landet her i området. De er langt fra alene, for området er desuden leveringsdygtig i 70 procent af de svenske jomfruhummere og helt op til 90 procent af landets østersproduktion, som bliver håndplukket af dykkere på skærgårdens østersbanker.
At området har et livligt marineliv bliver også bekræftet et par gange undervejs på turen, hvor vakse sæler boltrer sig ikke langt fra båden, og det er fristende at mene, at de kaster os et bebrejdende blik som for at sige, at vi skal lade deres spisekammer være i fred.
Heldigvis er der nok til os alle sammen, og naturligvis går turen ikke alene ud på at bidrage til det hårde arbejde med at trække hummertejnerne i land. For mens en afrikansk safari kun byder på muligheden for at indfange dyrene med sit kamera, er det en logisk afslutning på en hummersafari at sætte tænderne i den svenske Big Five: Hummer, jomfruhummer, muslinger, østers og rejer.
Østers i verdensklasse
Og jeg må helt ærligt indrømme, at sjældent har jeg været så frustreret over min status som skaldyrsallergiker, selvom turen i sig selv er en skøn oplevelse. Normalt betyder kroppens instinkter, at jeg ikke engang har lyst til lækkerierne, men da Per Karlsson begynder at lirke de østers op, som han kort for inden har fisket op fra havbunden ved molen, løber tænderne alligevel i vand.
Og det bliver ikke bedre, da mine medrejsende sætter tænderne i de friskåbnede østers og giver frit løb for nydelydene. ”Den helt rigtige saltsmag” og ”fantastisk struktur” er nogle af de rosende ord, der falder mellem slubrelydene, når endnu en østers glider fra skal til mund.
Til gengæld kan jeg fuldt ud nyde både den lokale Carnegie porter og den champagne, som begge er perfekt selskab til østers, men absolut også gør sig glimrende alene.
De tomme skaller bliver knust og smidt i havet, hvor de i fremtiden vil være udgangspunkt for nye østers, da østerslarverne hæfter sig på et gammelt stykke skal, når de skal begynde deres tilværelse som musling.
Skaldyrsorgie i solnedgang
Mine medrejsendes begejstring bliver ikke mindre, da vi bliver bænket til det skaldyrsgilde, der kan inkluderes i turen sammen med lokal overnatning, hvis man ønsker det. På førstesalen i det nænsomt renoverede bådehus fra 1800-tallet er bordene forvandlet til et orgie i alt godt fra havet: En halv hummer, et kompagni jomfruhummere, hjertemuslinger, blåmuslinger og rejer kæmper om pladsen på tallerknen.
Ikke overraskende er hummeren for alvor i centrum. Den er kogt i havvand tilsat lidt ekstra salt og en smule sukker, og selvom forventningerne utvivlsomt er i top efter at have hørt fortællinger på bådturen om, hvordan områdets hummere eftersigende hører til blandt de bedste i verden, er der ingen skuffede miner rundt om bordet. Tværtimod.
”Enormt saftig, smagfuld og rig på kød” lyder et begejstret udsagn, jeg kan lokke ud af en af mine medspisende mellem to ivrige mundfulde. Skudsmålet for resten af tallerknen er ikke mindre begejstret, og middagen bliver ikke ringere af udsigten ud over skærgården, hvor den nedgående sol farver klipper og havoverflade i brændte orange og kølige blå nuancer.
fortsæt med at læse
