Der er nogle rejseoplevelser, som mætter første gang. Andre får man lyst til at smage én gang til, og så er der de steder, man bare må tilbage til – også en tredje gang.
Sådan har jeg det med det flade grønne landskab mellem de betagende bjerge i området ved Yangshuo i det sydlige Kina i Guangxi-provinsen. Bjerge formet som dem, man tegnede som barn – som buler eller pukler i et uendeligt landskab. Prangende pukler, der prenter sig. For slet ikke at tale om de skyggeformationer, limstensbjergene tegner på rismarkerne og floden Li.




























