Skandinavisk kaffe i Portland
Heart Coffee Roasters drives (med hjertet på rette sted) af den finske, tidligere professionelle snowboarder Wille Yli-Luoma og hans kone Rebekah. De har bragt den skandinaviske tilgang til lysristet kaffe ind i USA’s kaffehovedstad Portland med stor succes og fokuseret på nogle få dygtige producenter. Jeg vil især anbefale at prøve en af deres kenyanske kaffer, som de ynder at brygge på store Fetco-filterbryggere, hvor alt er justeret til perfektion. På espressosiden har de ofte single origin-espresso på maskinen, men ellers er deres Stereo Blend en sikker vinder. Heart har netop åbnet sit andet sted i Vestportland, som garanteret også er et besøg værd.




























