Lyt til artiklen
En gul, snurrende energi danser mellem mine øjne, lige over næseroden. Det kildrer behageligt. Jeg sidder i skrædderstilling på en snavset måtte i et lille dunkelt, varmt loftslokale. Mine ben ville normalt skrige i denne yderposition, men lige nu ligger smerten i leddene behageligt langt nede i min bevidsthed.
Der er næsten stille i det slidte rum. Kun den gamle vifte i loftet snurrer hypnotisk over os, mens den presser monsunvarm luft ned mellem vores kroppe. Og nå jo, så er der Emils og Jacobs prusten og vores yogalærer, der på sit spidse, rullende inder-engelsk messende gentager »inhaaale, hold your breath, deeply exhale«.
