I november sidste år, midt i omikronorkanens rasen, skrev jeg en klumme her på siden, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved, om jeg overhovedet orkede at rejse udenlands med tog i sommeren 2022. ’Jeg har glædet mig til at vise familien denne mageløse jernbane til sommer. Men udsigten til at bære mundbind på hele turen får mig til at tøve’, hed rubrikken. For problematikken var ikke udsigten til rejserestriktioner, evindelige coronatests, nye vaccinationer eller indrejse- og sundhedsformularer, men mundbind. Jeg havde ikke så længe før kørt med tog rundt i Schweiz iført et fugtigt, kløende lyseblåt mundklæde, og jeg syntes, det var frygteligt.
Så hvorfor dampe Europa rundt med tog i sommerferien, hvis mundbindet ville kvæle al begejstring, lød mit indre rationale, mens jeg sad i efterårsmørket og drømte mig væk til ÖBB’s de luxe-nattogskupeer, Bernina Express’ enestående naturscenerier med bjerge, broer, viadukter og tunneler, Liguriens Cinque Terre-jernbane og Italiens ubehøvlet lækre højhastighedstog.
