Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Slidt. Mange af de gamle bygninger er i dag slidte og krakelerede. FOTO: Jens Malling.

Sankt Petersborg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oplev uvurderlig Sovjet-arkitektur før det er for sent

Sankt Petersborgs avantgarde-bygninger forfalder og bulldozes. Det er ved at være sidste chance for at opleve de enestående bygninger.

Sankt Petersborg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er langt til de overdådige palæer inde ved den berømte gade Nevskij Prospekt i midten af Sankt Petersborg, hvor turisterne falder i svime over Vinterpaladset.

Her i det øde industriområde Baltijskij Savod omkring fire kilometer fra centrum ligger kommunisttidens fabrikker tomme hen.

En port hænger løst fra sit hængsel. En ensom Lada er nonchalant parkeret, hvor ukrudt skyder frem overalt. Mellem rustne skorstene rækker en særpræget struktur pludselig i vejret: den for længst nedlagte valsefabrik Røde Nellikes vandtårn.

LÆS ARTIKEL

Det synes at knejse i trods mod sin egen tilstand. Bygget i 1930 og siden håbløst forsømt, lange revner skærer sig gennem murværket, pudsen hænger i flager, og dens store huller blotlægger de matte, vejrbidte mursten.

En af pladerne for de ituslåede vinduer foroven er faldet ud og efterlader bygningen med et enkelt, livløst øje. Den stirrer frem for sig som en livstræt kyklop, ingen længere er bange for.

Stærk kontrast

Ansigt til ansigt med dette levn fra sovjetstatens første årti afslører et nærmere eftersyn et paradoks: Der er en stærk kontrast mellem tårnets miserable tilstand og dets smukke udformning. De udekorerede flader, rene linjer og cirkelformerne er mesterligt komponeret og sat sammen af Jakov Tjernikov, en af den russiske avantgardes allerbedste arkitekter.

LÆS OGSÅ

Han var selv maler og overførte på elegant vis et af tidens populære temaer fra billedkunsten – legen med geometriske figurer – til sin bygning. I et kort sekund er det, som om erkendelsen af bygningens overlegne æstetik tænder en glød langt inde i kolossens mørke øjenhule. Måske som tegn på, at arkitekturens bagvedliggende ideer atter kan vækkes til live.

Gadeskilte på kyrillisk eller slet ingen gør det til en udfordring at finde frem til det præcise sted i det øde industriområde.

Fra metrostationen Vasileostrovskaja på den grønne linje skal man gå ad gaden Srednij Prospekt Vasiljevskogo Ostrova i vestlig retning. Ned ad den niende gade på venstre hånd rager bygningen op på et hjørne på højre side helt nede i bunden. Fra metrostationen er der lidt over to kilometer

»Røde Nellike-fabrikkens vandtårn er Tjernikovs mesterværk og et konstruktivistisk ikon«, vurderer lederen af forskningsafdelingen på Sankt Petersborgs Historiske Museum, Maria Makogonova, der er ekspert i den sovjetiske avantgardes arkitektur og forfatter til flere bøger om emnet.

Hun taler fra et sted omme bag sit skrivebord, hvor stabler af papir og bøger hober sig op mellem tekrusene.



»Der var et ganske lille vindue i historien fra cirka 1925 til 1932, hvor denne form for arkitektur fik lov at udvikle sig frit. Det var en tid præget af åbenhed for sociale eksperimenter og nye måder at organisere livet på, der kendetegnede årene umiddelbart efter sovjetstatens oprettelse. Arkitekterne var stærkt idealistiske og skabte bygninger med et socialt sigte i overensstemmelse med revolutionens løfte om et helt nyt samfund«, siger hun.

Blandt de vigtigste eksempler på den sovjetiske avantgardes frembringelser i Sankt Petersborg nævner Makogonova desuden Narvskaja Sastava, der er en hel bydel bygget efter konstruktivistiske principper, samt tekstilfabrikken Røde Banner af tyskeren Erich Mendelsohn.
»Fælles for bygningerne er også den forfærdelige tilstand, de er i i dag. Flere ligger nærmest i ruiner«, siger Makogonova med et strejf harme i stemmen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun klikker det ene billede frem efter det næste af avantgardebygninger i Sankt Petersborg, der nu kun findes som filer på hendes computer.



»Her har bulldozerne allerede været«, konstaterer hun.

Formiddagssolens stråler falder ind gennem de støvede dobbeltvinduer til hendes lille kontor, der befinder sig i historiske omgivelser inde i Peter-Paul-fæstningen i den centrale del af byen.

Vil forhinde ødelæggelse

Fra fæstningens indre er hun en af dem, som gennem sit arbejde og engagement prøver at forhindre ødelæggelsen af arven efter den sovjetiske avantgarde, som der ifølge Makogonova er en tendens til, at flere og flere opfatter som værdifuld og bevaringsværdig.

»Mange især yngre arkitekter, aktivister og journalister protesterer nu mere højlydt over vanrøgten af de historiske monumenter.

De danner foreninger og kæmper for deres bevaring. Men bystyret, entreprenører og private besiddere har altid politiet på deres side, når de beslutter sig for at rive ned. Så de kan sætte deres vilje igennem, når konflikten spidser til«, siger hun.



’A Vulgar Display of Power’ – som det amerikanske metalband Pantera kaldte et album – er måske det bedste udtryk til at beskrive Sankt Petersborgs pyntede og af alle turister fejrede tsarpaladser i barok og nyklassicisme. Som modsætning lever de konstruktivistiske bygninger en skyggetilværelse i byens udkant.

Både i direkte og overført betydning er arven efter den sovjetiske avantgarde fortrængt til skumle randområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Stigende bevidsthed om, hvor bevaringsværdig den sovjetiske avantgardes arkitektur er, giver i disse år håb om, at ikke alle de resterende bygninger ender foran bulldozerens blad.

Som spændende attraktioner findes de i hvert fald et stykke tid endnu.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden