Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

UDRYDDET. Alle mænd fra 15 år og op blev likvideret eller skudt under flugt, da SS-soldaterne gik ind i byen Javoricko.
Foto: Mogens Hansen

UDRYDDET. Alle mænd fra 15 år og op blev likvideret eller skudt under flugt, da SS-soldaterne gik ind i byen Javoricko.

Tjekkiet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindesmærke fortæller ukendt historie om nazisternes sidste ugerninger

De nedbrændte rester af en tjekkisk landsby er et skræmmende monument over en SS-massakre under Anden Verdenskrig.

Tjekkiet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min tjekkiske ledsager, Lucie, oversætter øjenvidneskildringen på gerningsstedet:

»Jeg havde en frygtelig anelse. Jeg løb hen over en mark for at undslippe. Jeg hørte mange skud bag mig, men gudskelov undslap jeg og kom til vejkrydset ved hotellet. Men her begyndte en anden mand at skyde efter mig, og jeg blev ramt af seks skud i højre ben. Trods smerten lykkedes det mig at komme ind under vejbroen, hvor jeg troede mig beskyttet. Efter en halv time kom fem soldater, der havde fulgt mit blodige spor. En af dem stod på kanten af broen og råbte til mig på tjekkisk, at jeg skulle komme ud øjeblikkeligt. Jeg kunne ikke gøre andet, og inde i mit hoved sagde jeg farvel til mine børn og min kone«.

Lucie har svært ved at fremsige slutningen på teksten, og da jeg ser på hende, tørrer hun øjnene. Ugerningen fandt sted for næsten 70 år siden, men den gør stort indtryk på en person, som er omkring halvt så gammel.

LÆS OGSÅ

Øjenvidneskildningen, som står på det sted i det østlige Tjekkiet, hvor tyske SS-tropper i 1945 begik en massakre, fortæller ikke, hvem den jagede mand var, og heller ikke noget om hans videre skæbne, men vi må formode, at han var en af de få overlevende. En bog af Josef Bartos, 'Javoricko - en sand legende', angives som kilde til vidneudsagnet.

38 mænd og drenge dræbt Kendsgerningen er, at landsbyen Javoricko 5. maj 1945 - kun tre dage før afslutningen på Anden Verdenskrig i Europa og i øvrigt på Danmarks befrielsesdag - blev brændt ned til grunden, og 38 drenge og mænd blev skudt, den yngste 15 år, den ældste 76. Landsbyens skole og et kapel varr de eneste bygninger, som fik lov at stå urørte.

SS-delingen, anført af untersturmführer Egon Lüdemann, var under tilbagetrækning fra den fremrykkende sovjetiske hær, som styrede mod Prag, Tjekkiets hovedstad. Lüdemanns deling blev formentlig forstærket, så den omfattede omkring 200 soldater, op til aktionen mod Javoricko. Den tyske besættelsesmagt mistænkte landsbyboerne for at samarbejde med modstandsgruppen Jermak, som var en af flere partisan-grupper, som mod krigens slutning holdt til i egnens vidtstrakte skove. Mistanken var ikke ubegrundet, fremgår det af flere skriftlige kilder.

5. maj 1945 om morgenen blev Javoricko omringet af de tyske soldater, som klokken 9 åbnede ild med bazookaer, hvorved landsbyens huse blev skudt i brand et efter et. Kvinder og børn blev jaget bort, og alle mænd fra 15 år og op blev likvideret eller skudt under flugt.

Før Anden Verdenskrig havde Javoricko 33 huse med 174 beboere. I 1955, 10 år efter massakren, var der 3 huse og 12 beboere, og i dag er der omkring 50 indbyggere i landsbyen, som nu indgår i kommunen Luka.

Hvordan gik det SS-forbryderne? De flestes skæbne er ukendt, men en enkelt skriftlig kilde, forum.axishistory.com, anfører, at lederen af soldaterne, Egon Lüdemann, i 1947 blev dømt til døden in absentia ved en domstol i Uherske Hradiste i Tjekkoslovakiet. Andre kilder oplyser, at det kun lykkedes at fange én af SS'erne, Willi Kunz, som blev dømt til døden i Uherske Hradiste og henrettet.

Mindeplads og gravsymbol
Når man besøger Javoricko i dag, er det svært at forestille sig, at dette fredelige sted har været skueplads for en tragedie og en forbrydelse af dette omfang. Her er grønt og frodigt, yderst stille, og en lille å løber klukkende forbi. Under vores besøg er der kun få andre mennesker, og vores lokale guide er af den opfattelse, at endog mange tjekker ikke kender til massakren, fordi den omfangsmæssigt står i skyggen af den tilsvarende tyske ugerning i Lidice (se faktaboks herover th.) i den vestlige del af landet.

En mindeplads er indrettet i alt det grønne. Den blev etableret i 1955. Pladsens dominerende udtryk er en såkaldt sejrsskulptur i typisk socialistisk realisme, hvilket ikke er overraskende, eftersom det daværende Tjekkoslovakiet fra krigsafslutningen og frem til 1989 var under sovjetisk dominans. Skulpturen består af seks menneskelige sandstensfigurer, som er op til fem meter høje, og som i hænderne holder forskellige symboler, bl.a. hammer og segl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et symbolsk gravmonument i granit udgør en del af mindepladsen. Her er indgraveret navnene på de 38 dræbte. Monumentet er udført af skulptøren Jan Triska og arkitekten Miroslav Putna.

Den mest forstemmende del af minde-anlægget er de markeringer, der er etableret, hvor de nedbrændte huse stod. Hvert hus er vist med en 'sokkel' af kampesten, og inden for mur-omkredsen er lagt grus, desværre noget tilgroet med ukrudt, men ellers intet. Ved hvert hus står en plade med en inskription som den, der indledte denne artikel. Desværre er teksten kun på tjekkisk, så de fleste udlændinge er afhængige af lokal oversættelse for at kunne forstå gruens omfang.

Et eventyrslot til SS'erne

Ganske grotesk bliver fortællingen fra dette område af det østlige Tjekkiet, kaldet Mæhren (på dansk også Moravien; på tjekkisk Morava), når man besøger en af egnens største turist-attraktioner, slottet i Bouzov. Herfra kom de menneskelige monstre i skikkelse af SS-soldater, som forøvede massakren i Javoricko.

LÆS OGSÅ

Slottet havde været i tysk ejerskab siden 1696, og det kom under SS-administration, da nazi-Tyskland i 1939 indlemmede Bøhmen og Mæhren (det vestlige Tjekkoslovakiet, svarende til det nuværende Tjekkiet) i Det Tredje Rige under betegnelsen 'protektorat' - et beskyttet sted. Reelt var der tale om en besættelse.

På slottet i Bouzov samlede Egon Lüdemann tidlig morgen 5. maj 1945 en del af sine soldater. Andre var opmarcheret i Stremenicko og Veselicko, sådan at de kunne angribe den forsvarsløse landsby Javoricko fra flere sider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den del af slottets historie hører man ikke meget til under et besøg, og turistbrochurerne koncentrerer sig da også om andre, mere positive sider ved det imponerende bygningsværk. Det er oprindelig opført i gotisk stil tidligt i 1300-tallet, men har fået sin nuværende fremtoning under en renovering fra 1895 til 1910. Den indbefatter skydeskår, vippebro over voldgraven og faldgitter, som bruges under slottets forskellige festivaler. Man kan blive viet i de pompøse omgivelser, og slottet bruges flittigt til koncerter, teater og udstillinger. Det har også dannet kulisse for et større antal eventyr- og historiefilm.

Det eneste lidt faretruende og uhyggelige, som Bouzov slot i dag har at byde på, er en 'hvid dame', hvis billede hænger i glas og ramme i indgangspartiet. I 1945 var faren fra slottet af en anderledes alvorlig beskaffenhed.

Politiken var inviteret til Tjekkiet af Czech Tourism.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden