Min tjekkiske ledsager, Lucie, oversætter øjenvidneskildringen på gerningsstedet:
»Jeg havde en frygtelig anelse. Jeg løb hen over en mark for at undslippe. Jeg hørte mange skud bag mig, men gudskelov undslap jeg og kom til vejkrydset ved hotellet. Men her begyndte en anden mand at skyde efter mig, og jeg blev ramt af seks skud i højre ben. Trods smerten lykkedes det mig at komme ind under vejbroen, hvor jeg troede mig beskyttet. Efter en halv time kom fem soldater, der havde fulgt mit blodige spor. En af dem stod på kanten af broen og råbte til mig på tjekkisk, at jeg skulle komme ud øjeblikkeligt. Jeg kunne ikke gøre andet, og inde i mit hoved sagde jeg farvel til mine børn og min kone«.


























