0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krisen fik kunderne til at storme til smykkefirma

Mange har de senere år gået gemmerne igennem og har solgt guldsmykkerne - blandt andet til Nyfortuna, der sidste år havde 12 gange så mange kunder som i 2010.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ditte Valente
Foto: Ditte Valente

arveguldet. Helene Sørensen vurderer smykker, som en kunde har arvet og ikke selv vil bruge. Han beholdt perler og diamanter fra smykkerne - men gik alligevel fra guldkøberen med 16.000 kroner på lommen.

Arbejdsliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Arbejdsliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De gamle guldmønter var nedarvet igennem flere generationer, og det unge par, der slæbte dem med ind til guldopkøberen, havde ingen forestilling om, hvad de kunne være værd.

»Mønterne var blevet kastet lidt omkring i familien; der var ikke blevet passet specielt på dem. Så det unge par var ved at falde ned fra stolene, da de fik at vide, at der var guld for flere hundredtusinde kroner«, fortæller Helene Sørensen, der er direktør hos københavnske Nyfortuna, som lever af at opkøbe og videresælge brugt guld til genbrug.

Forretningen blev åbnet i 2008, før det endnu stod helt klart, hvor fantastisk et afsæt den ville få. For krisetid betyder, at investorerne bliver skeptiske over for den traditionelle finansielle verden – de flygter fra aktierne og styrer i stedet mod guldet:

»Man har beregnet, at der i verden kun findes guld svarende til et areal som en fodboldbane, dækket med guld i 80 cm højde. Det er, hvad der findes i alt, udvundet og ikke-udvundet, og der bliver ikke mere. Prisen stiger derfor, når efterspørgslen stiger, og det gør den, fordi guld altid har været betragtet som en sikker investering – den sikre havn, når dollarkurs og aktier falder«, siger Helene Sørensen.

Kundetilstrømning
Fra finanskrisen begyndte i september 2008 og frem til efteråret sidste år, steg guldprisen med 135 procent. På et tidspunkt i september var prisen oppe at ringe ved en pris på over 1.900 dollar for 1 ounce, det vil sige over 10.700 kr. for 31,1 gram guld – eller godt 340 kroner per gram.

Siden er prisen faldet over ti procent, forleden var den godt 300 kroner per gram. Faldet er blandt andet blevet forklaret med, at nogle guldinvestorer sælger for at dække andre tab, eller fordi de spekulerer i den høje guldpris og sælger.

Men prisen er stadig høj, og det har sat danskerne i gang med at afsøge deres private gulddepoter:

»Der har været meget fokus på de høje guldpriser, de har været meget omtalt af medierne, så mange private er blevet motiveret til at kigge i skuffer og andre gemmer, om de har noget guld liggende, som de kan undvære«, konstaterer Helene Sørensen, der sidste år kunne glæde sig over 12 gange flere kunder end året forinden – en fremgang, der har medført, at forretningen har planer om at udvide med endnu en afdeling og i dag er oppe på seks ansatte.

Jobbet forsvandt med krisen
Da Helene Sørensen blev ansat af initiativtagerne bag forretningen, var hun eneste ansatte. Hun er uddannet inden for bæredygtig turisme og havde aldrig forestillet sig, at hun skulle arbejde i guldbranchen, men krisens strømninger førte hende den vej.

Tidligere arbejdede hun for et reklamebureau, men det måtte lukke, hvorefter hun begyndte som selvstændig og fik en konsulentopgave for Nyfortuna:

»Jeg blev grebet af ideen om at genbruge det gamle guld, for jeg er jo optaget af bæredygtighed, og det er meget ressourcekrævende at udvinde guld – jo mere vi genbruger, des bedre for miljøet. Og hvorfor have det liggende derhjemme, hvis man ikke bruger det?«, spørger Helene Sørensen, der selv har gået sine smykker igennem og skilt sig af med det, hun ikke længere brugte eller aldrig havde brugt.

Guld og følelser
Hun kender en del af svaret på sit eget spørgsmål, for kvinder forbinder i høj grad guld – eller rettere guldsmykker – med følelser, siger hun.

Mændene forbinder derimod primært guld med penge, uanset hvilken form guldet har, så de har lettere ved at skille sig af med arveguld.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce