Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
arveguldet.  Helene Sørensen vurderer smykker, som en kunde har arvet og ikke selv vil bruge. Han beholdt perler og diamanter fra smykkerne - men gik alligevel fra guldkøberen med 16.000 kroner på lommen.
Foto: Ditte Valente

arveguldet. Helene Sørensen vurderer smykker, som en kunde har arvet og ikke selv vil bruge. Han beholdt perler og diamanter fra smykkerne - men gik alligevel fra guldkøberen med 16.000 kroner på lommen.

Arbejdsliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krisen fik kunderne til at storme til smykkefirma

Mange har de senere år gået gemmerne igennem og har solgt guldsmykkerne - blandt andet til Nyfortuna, der sidste år havde 12 gange så mange kunder som i 2010.

Arbejdsliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De gamle guldmønter var nedarvet igennem flere generationer, og det unge par, der slæbte dem med ind til guldopkøberen, havde ingen forestilling om, hvad de kunne være værd.

»Mønterne var blevet kastet lidt omkring i familien; der var ikke blevet passet specielt på dem. Så det unge par var ved at falde ned fra stolene, da de fik at vide, at der var guld for flere hundredtusinde kroner«, fortæller Helene Sørensen, der er direktør hos københavnske Nyfortuna, som lever af at opkøbe og videresælge brugt guld til genbrug.

Forretningen blev åbnet i 2008, før det endnu stod helt klart, hvor fantastisk et afsæt den ville få. For krisetid betyder, at investorerne bliver skeptiske over for den traditionelle finansielle verden – de flygter fra aktierne og styrer i stedet mod guldet:

»Man har beregnet, at der i verden kun findes guld svarende til et areal som en fodboldbane, dækket med guld i 80 cm højde. Det er, hvad der findes i alt, udvundet og ikke-udvundet, og der bliver ikke mere. Prisen stiger derfor, når efterspørgslen stiger, og det gør den, fordi guld altid har været betragtet som en sikker investering – den sikre havn, når dollarkurs og aktier falder«, siger Helene Sørensen.

Kundetilstrømning
Fra finanskrisen begyndte i september 2008 og frem til efteråret sidste år, steg guldprisen med 135 procent. På et tidspunkt i september var prisen oppe at ringe ved en pris på over 1.900 dollar for 1 ounce, det vil sige over 10.700 kr. for 31,1 gram guld – eller godt 340 kroner per gram.

Siden er prisen faldet over ti procent, forleden var den godt 300 kroner per gram. Faldet er blandt andet blevet forklaret med, at nogle guldinvestorer sælger for at dække andre tab, eller fordi de spekulerer i den høje guldpris og sælger.

Men prisen er stadig høj, og det har sat danskerne i gang med at afsøge deres private gulddepoter:

»Der har været meget fokus på de høje guldpriser, de har været meget omtalt af medierne, så mange private er blevet motiveret til at kigge i skuffer og andre gemmer, om de har noget guld liggende, som de kan undvære«, konstaterer Helene Sørensen, der sidste år kunne glæde sig over 12 gange flere kunder end året forinden – en fremgang, der har medført, at forretningen har planer om at udvide med endnu en afdeling og i dag er oppe på seks ansatte.

Jobbet forsvandt med krisen
Da Helene Sørensen blev ansat af initiativtagerne bag forretningen, var hun eneste ansatte. Hun er uddannet inden for bæredygtig turisme og havde aldrig forestillet sig, at hun skulle arbejde i guldbranchen, men krisens strømninger førte hende den vej.

Tidligere arbejdede hun for et reklamebureau, men det måtte lukke, hvorefter hun begyndte som selvstændig og fik en konsulentopgave for Nyfortuna:

»Jeg blev grebet af ideen om at genbruge det gamle guld, for jeg er jo optaget af bæredygtighed, og det er meget ressourcekrævende at udvinde guld – jo mere vi genbruger, des bedre for miljøet. Og hvorfor have det liggende derhjemme, hvis man ikke bruger det?«, spørger Helene Sørensen, der selv har gået sine smykker igennem og skilt sig af med det, hun ikke længere brugte eller aldrig havde brugt.

Guld og følelser
Hun kender en del af svaret på sit eget spørgsmål, for kvinder forbinder i høj grad guld – eller rettere guldsmykker – med følelser, siger hun.

Mændene forbinder derimod primært guld med penge, uanset hvilken form guldet har, så de har lettere ved at skille sig af med arveguld.

Der er dog en slags guldsmykker, som kvinder ofte har let ved at skille sig af med – nemlig guldsmykker fra eksmænd og -kærester, som udgør en pæn del af de smykker, der bliver afhændet.

Andre kategorier er smykker, man har fejlkøbt, f.eks. på en ferierejse, og smykker, der er blevet grimme, skadede, f.eks. mangler en lås. Eller øreringe, der har mistet sin makker. Det sværeste at skille sig af med er smykker med affektionsværdi – det tunge armbånd, som man har arvet fra mormor, men aldrig har båret:

»Vi har af og til kunder, som stadig er i tvivl, når de opsøger os med et smykke. Vi råder dem til at gå hjem og tænke over det en gang til, for har man en gang afleveret guldet til os, er der ingen vej tilbage. Smykket er forsvundet for altid«, siger Helene Sørensen.

Ikke kun krisestyret
Guldet sendes til omsmeltning og bliver derefter genbrugt i smykker, elektronik – eller bliver brugt af tandlæger.

Gamle guldtænder er også noget af det, der lægges på disken hos Nyfortuna.

»En guldtand kan være 500-800 kr. værd – det tænker man måske ikke lige over, hvis man finder en, når man rydder op i boet efter et ældre familiemedlem«.

»Den umiddelbare indskydelse vil måske være at smide den væk«, mener Helene Sørensen, der ofte får en historie med, når hun opkøber guld, også historien om, at man er nødt til at sælge, fordi manden har mistet sit job under krisen.

Den følger Helene Sørensen nøje – det vil sige, hun følger nøje markedets bevægelser, for guldprisen er afhængig af mange faktorer, ikke kun krisens udvikling. F.eks. var der for nylig spekulationer om, hvad det vil betyde for prisen, at verdens største importør af guld, Indien, vil fordoble afgiften på guld. Den indiske bryllupssæson plejer at sætte sit tydelige præg i form af en stigning på guldpriserne hvert år.

»Eksperterne har forskellige bud på, hvordan guldpriserne vil udvikle sig fremover, så dit gæt er lige så godt som mit«, siger Helene Sørensen.

Hun erklærer sig overbevist om, at der under alle omstændigheder vil være et marked for Nyfortuna også fremover – det baserer hun blandt andet på, at opkøb af brugt guld som forretningsgrundlag har været et kendt koncept i udlandet i mange år, krise eller ej.

FACEBOOK

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden